Natteravnene i Jyllinge var lige inden sommerferien værter for et arrangement for 7. og 8. klasserne i Jyllinge og Gundsømagle.
"Vi havde ca. 700 gæster til et godt foredrag af hjerne- og folkeskoleeksperten Ann E. Knudsen, der var kørt helt fra Aarhus till Jyllingehallen for at underholde os" fortæller Peter Hofmann Holsøe som er formand for den lokale forening
Ann fortalte de unge mennesker om hjernen, om forskelle på pige- og drengehjerner, og om hvorfor det med karakterer kan være lidt strengt for drengene, når de skal gives på de tidspunkter i deres liv, de åbenbart skal. Hun viste også billeder af en hjerne på en 15-årig der drak, og en der ikke drak – der var meget stor forskel, hvilket forklarer hvorfor der er en fornuftig grænse omkring de 16 år, for hvad man må købe selv og for hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler.
"Det var et fantastisk arrangement" slutter Peter med et smil og ønsker alle en rigtig god sommer.