De 4 faser
Vores indsats består af 4 faser, som strækker sig fra den første kontakt og til at indsatsen er forankret hos vores lokale samarbejdspartner/e.
De 4 faser i indsatsen er:
- Opstart: Hvor kontakten etableres, samarbejdet konkretiseres og plan for rekruttering udarbejdes og invitation til deltagere i advisory board udsendes.
- Rekruttering: Hvor det rigtige hold af frivillige skal findes (ca. 10 fædre), gæster inviteres og 1. møde i advisory board afholdes.
- Læringsforløb for frivillige: Hvor fædrene får etableret en vision for deres farrolle, får værktøjer til at skabe forandring hos sig selv og andre fædre og indgår i dialog med fagpersoner (gæster) fra institutioner og kommuner.
- Forankring: Hvor fædrene etablerer deres samarbejde internt i holdet af fædre i samarbejde med den lokale samarbejdspartner (årshjul for aktiviteter, roller m.m.).