baba modtager Finn Nørgaard Prisen 2019

Vi er super stolte over at have fået tildelt Finn Nørgaard Prisen 2019 sammen med Bydelsmødrene. Prisen er en vigtig anerkendelse af de frivilliges store indsats gennem deres frivillige arbejde.

14. februar 2019 modtog en stor gruppe baba-frivillige sammen med Bydelsmødrene prisen på Christiansborg.

baba modtager prisen sammen med Bydelsmødrene for arbejdet med at hjælpe andre fædre og mødre og for at skabe dialog og tillid, som forebyggelse mod ekstremisme og radikalisering.

Med prisen følger 50.000 kroner, som skal bruges på at udvikle og afprøve et dialogmøde for både fædre, mødre og unge. Både forældre og unge klager over, at de har svært ved at tage dialogen i familien, når man havner i svære situationer. Det vil vi gerne lave om på og midlerne fra Finn Nørgaard Foreningen er vigtige for at vi kan udvikle en effektiv dialogmodel.