Hvorfor lave en app til unge på gymnasiale uddannelser?

Hver anden gymnasieelev føler sig stresset og mistrives. Med appen LifeMap lige ved hånden, har de unge mulighed for at forholde sig til de problemer, som teenagelivet byder på i ro og mag.

LifeMap tilbyder de unge at begynde med at forholde sig til sin livssituation på egen hånd og i en anden kontekst end i de klassiske rådgivningssituationer, hvor man samtidig med at skulle forholde sig til sine problemer også har en voksen vejleder at forholde sig til. I LifeMap er det unge, der fortæller deres egne erfaringer med problemer som fx stress, ensomhed, gaming og jagten på likes på sociale medier. Det giver den unge mulighed for at reflektere over sin egen situation og finde en vej til fx at bede om hjælp, inden problemerne bliver for store.

LifeMap er udviklet af unge, til unge og på de unges præmisser

Med LifeMap i hånden kan de unge forholde sig til andre unge i samme situation, få tid til eftertanke og vælge den vejledning, der passer bedst. Mange unge oplever det som meget overvældende at skulle tage hul på en problemstilling i sit liv, og det kan være svært at bede hjælp, fordi de ofte oplever deres problemer som diffuse og svære at sætte ord på.

Appen LifeMap tilbyder at starte med at forholde sig til sin livssituation på egen hånd i helt andet rum med andre muligheder end i de klassiske rådgivningssituationer, hvor man skal forholde sig til vejlederen. LifeMap giver den unge mulighed for helt anonymt at lytte til LifeMaps filmklip med andre unge i tilsvarende livssituationer, få input til sin egen livssituation og sidde lidt og tænke efter. Der er ingen voksen face to face eller i telefonen, og den unge behøver ikke at fortælle og forholde sig til sin problemstilling, eller sige sit navn eller redegøre for noget som helst.

LifeMaps budskab: 'Man må godt få hjælp'

LifeMaps klare budskab er, at det er okay at bede om hjælp og læne sig op af nogen.
Når man skal flytte sig mentalt fra et sted til et andet, kræver det en tid alene, hvor man kan sidde og tænke lidt over tingene. I LifeMap vil de unge i flere problemstillinger blive opfordret til at tage kontakt til en relevant person. Den unge kan derfor forberede sig på, at 'på et tidspunkt skal jeg tale med et levende menneske'. I en hverdag som ofte opleves som meget krævende og intens, er det vigtigt for den unge selv at kunne styre, hvornår han eller hun er klar til at tage dette skridt. App´en støtter dette skridt ved at betrygge den unge i, at han eller hun ikke er alene, og i filmklippene vil de unge få bekræftet dette, og samtidig også blive forberedt på, at det er hjælpsomt at få talt med andre og række ud efter hjælp, fremfor at gå alene i det skjulte med sit problem. Dette er et helt centralt budskab i LifeMap.

LifeMap kan hjælpe til at udvikle mestringsstrategier

Følgende to aspekter giver stor mening og motivation, når vi taler om en app, som kan være hjælpsom i forhold til nogle af de problemer og udfordringer, man kan møde som ung i gymnasiet.

Det har vist sig, at når unge får mulighed for rådgivning inden problemer vokser sig store, undgår de i nogle tilfælde at få alvorligere problemer.[1]
At trives som ung hænger sammen med om den unge har troen på sig selv og troen på sin egen evne til at skabe trivsel for sig selv – mestringsstrategier - altså har erfaringer med, at man kan handle for at forandre en problemsituation til det bedre. Omvendt kan man sige, at hvis den unge ikke har troen eller erfaringer med dette, kan det skabe dårlig trivsel[2].

Set i dette lys, kan en hjælpende hånd i form af en APP-guide til selvrefleksion samt guide videre til relevant rådgivning, netop give de unge tidlige og afgørende erfaringer med at håndtere sine problemer, og dermed opnå mestringsstrategier, som de kan trække på under gymnasietiden og sidenhen i deres liv.

Nye betingelser for ungdomsliv

Overskrifter som 'Gymnasieelever går til psykolog som aldrig før', 'Flere gymnasieelever føler sig deprimerede' samt alarmerende tal om frafald, har præget overskrifterne gennem de seneste år.

En del af de unge, der går i gymnasiet fortæller om stor usikkerhed og pres forskellige steder fra. Det kan handle om problemer som skilsmisser og andre problemer i familien, men det kan også handle om sociale og følelsesmæssige problemer i gymnasiet, og oplevelsen af pres i jagten på de høje adgangsgivende karakterer, eksamensangst og depression. Drømmen om det perfekte liv, som en unik, populær, lækker, klog…. you name it…ung kvinde eller mand med succes i livet lever stærkt i de unges bevidsthed – og i vores samfundsskabte kultur.

De unge med problemer vækker ikke nødvendigvis megen opmærksomhed. Nogle lider i stilhed, mens andre er nemmere at få øje på. Forskerne peger på, at de unges mistrivsel bl.a. hviler på en konstant frygt for ikke at lykkes med sit liv. Fælles for de unge, der mistrives, er, at de konstant har det kritiske blik rettet mod sig selv. De unge er flasket op med normen 'du er din egen lykkes smed!', og det kan skabe et enormt pres for at leve op til de succeskriterier, der pumpes ud både politisk, i medier og i samfundskulturen, og det tegner en magtfuld skabelon for deres selvbilleder af den perfekte ung med det perfekte liv.

»De skal begå sig socialt på en række fronter, gå på det hippe gymnasium, være in i venneskaren, passe deres krop og være den dygtige elev, der klarer sig godt«.
(kilde: Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker ved Aarhus Universitet)

Flere eksperter taler om ”Selvværdsepidemien” - Hvad nytter det, at de unge får at vide, at verden ligger åben, når de er tynget af usikkerhed, frygt for at træffe forkerte og, i deres optik, ”fatale” valg, og usikkerhed om de overhovedet kan klare deres hverdag i gymnasiet? Ingen tvivl om, at der er helt andre betingelser for at gå i gymnasiet i dag end for blot en generation siden.

Advisory Boards

Hele vejen igennem projektet har LifeMap arbejdet med advisory boards, og under det første med unge, blev tabuer drøftet samt presset fra de sociale medier om det perfekte liv:
Udmeldinger fra gymnasieelever om trivsel og mistrivsel, peger på, at de unge mener, at de skal klare problemerne selv. Det er velkendt, at de undlader at fortælle om deres problemer til deres forældre af forskellige årsager, herunder også at de ikke vil gøre deres forældre urolige eller kede af det. Mange går derfor helt alene med problemerne. Nogle bryder tavsheden og taler med lærere og andre voksne i deres omgangskreds. Denne voksenkontakt betyder rigtig meget for de unge, men stadig er det alt for få, der rækker ud efter hjælp.

De unge er optagede af, hvordan man kommer ud af tabuiseringen om det at have problemer. De drøftede, hvordan de sociale medier inviterer til iscenesættelser om det perfekte liv, og hvilken effekt det har i form af, at ”folk ikke taler om deres problemer. De vender det indad i stedet.” ”Man vil ikke sættes i bås som en, der har problemer, og går til psykolog. Man vil virke overskudsagtig!”

En stikprøveundersøgelse med alarmerende tal

Til grund for LifeMap ligger bl.a. en undersøgelse blandt 950 elever på 2 gymnasier, der viste nogle alarmerende tal.

Selvom denne stikprøveundersøgelse ikke er repræsentativ, gav den nogle pejlemærker i forhold til behovet for at udvikle et særligt redskab til unge med de særlig betingelser, der er i dag for ungdomsliv.
– se også psykolog Ida Kochs artikel ”De udfordrede Unge” i ’Værktøjskassen til Gymnasier’.

Føler sig Stresset, presset, magter ikke lektier:

26 % jævnligt, 30% ofte, heraf 10% dagligt
40 % føler sig regelmæssigt ensomme
31 % oplever koncentrationsbesvær og søvnproblemer

Tanker om at droppe ud:

25 % svarer ”ofte” og ”dagligt”

Hvor ofte taler du med andre om at droppe ud?

70 % aldrig
26 % nogle gange

Med hvem taler du om at droppe ud?

54 % ingen
29 % venner
14 % forældre
2 % lærere/studievejledning

Faktorer som du mener har indflydelse på oplevelsen af stress og pres:

Dårlig kommunikation ml lærer og elev 33 %
Klassens trivsel 34 %
Familieforhold 19 %
Vennerelationer 10 %
Kærester, forelskelse, hjertesorg 4 %

Eleverne peger på, at det er vigtigt at sætte ind på bl.a. følgende områder:

Mobning 34 %
Unges problemer 30 %

________________________________________
[1] En rapport har samlet ti kommuners erfaringer med rådgivningstilbud til skoleelever. Når skoleelever med udfordringer får rådgivning via deres skole og kommune, undgår de i mange tilfælde at få alvorligere problemer. I 2012 har ti kommuner tilbudt unge skoleelever forskellige former for rådgivning som en del af et forsøg med Åben Anonym Rådgivning, hvor familier, børn og unge tilbydes gratis og anonym rådgivning på grundskoler og ungdomsskoler. Kommunerne har blandt andet arrangeret telefonrådgivning og ugentlige rådgivningsmøder.
Konklusionen lyder, at rådgivningen især er god til at tage problemer i opløbet, inden de udvikler sig alvorligt for barnet eller den unge.
[2] ”Når det er svært at være ung i Danmark – Unges beretninger om Mistrivsel og ungdomsliv” af Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen, 2011 / 3 årigt forskningsprojekt / CEFU

Cookies