/lonely-boy-2531764_1920.jpg?w=848&h=360&action=crop)
Sebastians historie om forældrepres
Et eksempel på dette er Sebastian, som har skrevet sin historie til LifeMap om sin oplevelse med forældrepres, som fuldstændig knuste hans motivation til at gå i skole. På baggrund af sine erfaringer, har han ikke tillid til sine forældre i dag. Nedenfor kan I læse et lille uredigeret uddrag af Sebastians fortælling.
Sebastian fik en kæreste i 2. G og det fik indflydelse på hans skole.
”Hun boede på Fyn og når hun var på Sjælland koncentrerede jeg mig om hende. Fordi jeg prioriterede hende over skolen, kunne mine lærere se at jeg ikke arbejdede lige så hårdt som jeg plejede, jeg afleverede ikke altid opgaver til tiden, og jeg sagde mindre i timerne.
Jeg snakkede med lærerne om, hvorfor jeg var gået ned en karakter i næsten alle fag, og blev forsikret om, at det bare var for at skræmme mig til at lave noget, og at jeg sagtens kunne nå op på mine gamle karakterer og nok også højere. Dette var anden karakter i 2.g.
I min familie var vi altid meget åbne omkring karakterer, så jeg fortalte selvfølgelig hvad jeg havde fået, og hvorfor jeg havde fået disse karakterer. Men det var lidt som om mine forældre kun hørte hvilke karakterer jeg havde fået. Det gjorde dem meget bekymrede for min fremtid. Og jeg fik at vide et par dage senere, at vi skulle have et krisemøde i familien omkring mine karakter. Jeg kunne ikke den fredag, da jeg havde aftalt med en god ven at være sammen hele weekenden, da der var udkommet et nyt spil vi begge kunne lide. Men mine forældre sagde, at der ikke var nogen chance for at jeg kom af sted den weekend, og at jeg kom til krise mødet.
Krisemødet startede med en liste over de karakterer jeg havde fået. Ud fra den blev de karakterer jeg kunne få (og skulle få) vedtaget. Derudover fik jeg at vide at det var slut med alt der hed fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde og socialt liv. Jeg fik lov til at beholde morgen træning 2 gange om ugen. Det var alt det sociale jeg fik. Der blev hyret en hjælpe lærer og jeg blev terpet igennem alt sprogligt med hende.
jeg følte mig svigtet. Det var første gang jeg oplevede at mine forældre ikke stolede på mig. Jeg fortalte dem at lærerene bare gjorde det for at give mig et skub i den rigtige retning, og at det alt sammen ville blive bedre, uden disse tiltag. Men de lyttede ikke.”
Sebastian fik en kæreste i 2. G og det fik indflydelse på hans skole.
”Hun boede på Fyn og når hun var på Sjælland koncentrerede jeg mig om hende. Fordi jeg prioriterede hende over skolen, kunne mine lærere se at jeg ikke arbejdede lige så hårdt som jeg plejede, jeg afleverede ikke altid opgaver til tiden, og jeg sagde mindre i timerne.
Jeg snakkede med lærerne om, hvorfor jeg var gået ned en karakter i næsten alle fag, og blev forsikret om, at det bare var for at skræmme mig til at lave noget, og at jeg sagtens kunne nå op på mine gamle karakterer og nok også højere. Dette var anden karakter i 2.g.
I min familie var vi altid meget åbne omkring karakterer, så jeg fortalte selvfølgelig hvad jeg havde fået, og hvorfor jeg havde fået disse karakterer. Men det var lidt som om mine forældre kun hørte hvilke karakterer jeg havde fået. Det gjorde dem meget bekymrede for min fremtid. Og jeg fik at vide et par dage senere, at vi skulle have et krisemøde i familien omkring mine karakter. Jeg kunne ikke den fredag, da jeg havde aftalt med en god ven at være sammen hele weekenden, da der var udkommet et nyt spil vi begge kunne lide. Men mine forældre sagde, at der ikke var nogen chance for at jeg kom af sted den weekend, og at jeg kom til krise mødet.
Krisemødet startede med en liste over de karakterer jeg havde fået. Ud fra den blev de karakterer jeg kunne få (og skulle få) vedtaget. Derudover fik jeg at vide at det var slut med alt der hed fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde og socialt liv. Jeg fik lov til at beholde morgen træning 2 gange om ugen. Det var alt det sociale jeg fik. Der blev hyret en hjælpe lærer og jeg blev terpet igennem alt sprogligt med hende.
jeg følte mig svigtet. Det var første gang jeg oplevede at mine forældre ikke stolede på mig. Jeg fortalte dem at lærerene bare gjorde det for at give mig et skub i den rigtige retning, og at det alt sammen ville blive bedre, uden disse tiltag. Men de lyttede ikke.”