Social Impact Bonds
- Payment By Result

Forretningsmodellen giver mulighed for nye måder for samarbejde, udvikling og finansiering af sociale projekter.


Social Impact Bonds – eller på dansk; sociale obligationer – er en model, hvor den offentlige sektor, private investorer og tredje aktører, fx NGO’er, går sammen om at tackle nogle af de sociale udfordringer, som det offentlige ikke har overskud til at investere i at løse alene, fx at skaffe flere udsatte borgere i job.

Hos Fonden for Socialt Ansvar arbejder vi med at afprøve og implementere en model, Payment by Result, hvor investorer påtager sig den økonomiske risiko, mens den offentlige myndighed, fx kommunen, betaler for de reelle resultater.

Pilotprojekt: Sæt usynlige ressourcer i spil

I februar 2018 søsatte Bydelsmødre et pilotprojekt, der dels skal skaffe flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i job og dels skal afprøve og udarbejde en forretningsmodel baseret på Payment by Result.
Pilotprojektet kører i samarbejde med IKEA, Odense Kommune og Bikubenfonden som investor og består af et jobforløb på 19 uger, hvor kvinderne både er på kursus og i jobpraktik.  

Læs mere her: Bydelsmødre samarbejder med IKEA om jobforløb for minoritetsetniske kvinder