Samarbejde med Dokument24
Opret dit testamente helt gratis
Fonden for Socialt Ansvar har et samarbejde med Dokument 24, der hjælper danskere med juridiske dokumenter. Samarbejdet betyder, at man gratis kan oprette et testamente, når man vælger at støtte Fonden for Socialt Ansvar i ens testamente. Testamentet oprettes nemt og enkelt online ved at svare på en række spørgsmål. Når spørgsmålene er besvaret, sendes testamentet straks tilbage, så man kan læse hvad man har udfyldt.
Hvis du har spørgsmål til oprettelsen, kan du gratis ringe eller skrive på 53 70 10 30 eller info@dokument24.dk for at få juridisk hjælp/rådgivning. Vi anbefaler altid, at du rådfører dig med en advokat eller med Dokument 24. Herved undgår man misforståelser i forbindelse med testamentets oprettelse, og det sikres, at ens testamente bliver respekteret.
Testamentariske gaver
Fonden for Socialt Ansvar kan også modtage testamentariske gaver, som kan indgå i vores forebyggende virksomhed og være med til at skabe tryghed og livsglæde. Fonden for Socialt Ansvar er fritaget for at betale boafgift af det testamenterede beløb, hvilket betyder, at hele beløbet går ubeskåret til Fonden for Socialt Ansvar.
Undgå boafgift og donér din arv
Hvis dine arvinger er betegnet som ”fjern” familie eller er dine venner, betaler de op til 36,25 % i boafgift. Afgiften kan mindskes til 30 % ved brug af det, der kaldes for ”30 %-løsningen”.
30 %-løsningen ud på, at du giver dine arvinger 70 % af arven, samtidig med at du giver Fonden for Socialt Ansvar 30 % af arven. Vi modtager 30 % af arven på betingelse af, at vi betaler for dine ”fjerne” arvingers boafgift. I og med, at vi ikke betaler boafgift, skal der kun betales boafgift på 70 % af den samlede arv. Resultatet bliver, at dine ”fjerne” arvinger får op til 6,25 % mere arv samtidig med, at Fonden for Socialt Ansvar modtager ca. 5 % af din arv.
Kontakt Dokument24 eller læs mere om 30 % løsningen her.