Sociale medier 
– en del af unges virkelighed eller en virkelig del af unges verden

Hvis vi for alvor skal hjælpe unge til en god adfærd på sociale medier, er det vigtigt, at vi kender deres faktuelle færden og ikke tager udgangspunkt i, hvad der ville have været mest hensigtsmæssigt.

Det var oplevelser som hård mobning og trusler fra en pædofil, der fik Lykke Møller Kristensen, ekspert i sociale medier, til at dreje sit fokus fra rådgivning i kommunikation og branding på sociale medier over til børn og unges færden på sociale medier.

”Jeg var en af de forældre, der kendte virkelig meget til sociale medier, da mine børn fik lov at få profiler på Facebook og Instagram. Jeg havde gode samtaler og lavede også regler om deres brug. Alligevel endte det galt for mine egne børn. Det fik mig til at vende skuden. For vi er rigtig mange eksperter i sociale medier i kommunikationsbranchen. Men der er ingen eksperter i børn og unges faktuelle brug af sociale medier!”.

Efter hendes egne børns oplevelser, gik hun i gang med at interviewe over 100 børn og unge om deres brug af sociale medier. Hun opdagede hurtigt, at der var et hemmeligt liv på de mange sociale platforme, som voksne ikke kendte til. Et liv, der ikke kun betød gode oplevelser, masser af interessefællesskaber og social hygge men også mobning, nøgenbilleder, selfie-kultur og overarbejde i forhold til at prøve at forstå sin egen og andres rolle på mobilen. Det er nu fire år siden, og allerede dengang var det tydeligt, at der var brug for hjælp.

 ” Desværre er det et fact, at negativ adfærd giver likes”

PÅ før skolealderen 
Børn og unge er sociale online, længe før, vi tager action på det. Når vi læser overskrifter som hævnporno, hårde grupper på Facebook, grov mobning og salg af ulovlige rusmidler, er det symptomer på en social medie kultur, som har udviklet sig – nærmest i nattens mulm og mørke. Børn grundlægger nemlig deres digitale vaner meget før, end vi tror. Når de styrer iPad´en med hård hånd, låner vores mobiler eller sidder på computeren og spiller, lærer de hurtigt, hvordan man skriver, og hvad man skal gøre for at få et ’like’. De ser, hvad der virker, de opsnapper, hvad der er koden eller sproget, og de gør, hvad andre gør. Samtidig prøver de sig selv af, ligesom de gør, når de socialt skal begå sig blandt andre børn – i skolegården, børnehaven eller på sportspladsen. Forskellen er bare, at det foregår online og på en skærm, og det derfor er svært for voksne, forældre og lærere at se og gøre noget ved.

Youtube, spil og apps, hvor man kan skrive med andre, dele billeder og interagere er ofte første introduktion til sociale fællesskaber for børn. Ofte har de fri adgang til disse apps og spil, og de mestrer knapperne sikkert. Deres sikre håndtering af tablets og knapper er en af de vigtigste årsager til, at de får lov at prøve sig selv af.

Aldersgrænsen på 13 år står i vejen 
En af de andre vigtigste opmærksomhedspunkter er, at mange holder fast i regler og forbud og glemmer dialogen. For eksempel når det kommer til aldersgrænser.

Aldersgrænsen for alle sociale medier på nær Momio (dansk udviklet app/socialt medie) er 13 år. Det betyder, at børn og unge ikke må have en profil eller følge med på sociale medier, før de er 13 år, og derfor er det svært for skoler at undervise i brugen af sociale medier, ligesom mange forældre forsøger at holde aldersgrænsen eller har regler og forbud og tager udgangspunkt i, at de overholdes. Forældregrupper, for eksempel i skolerne kan have meget forskellige værdier og regler, og derfor er det svært at lave fælles regler, hvilket kan betyde at dialogen starter for sent.

Særligt populært hos de unge er: 

• Musicaly til at danse og dele videoer af dans og mimik (fortrinsvis op til 5./6. klasse og piger)
• Streaming til at livestreame, når de spiller / sociale med andre
• Snapchats billed/film/chat-funktioner incl. features.
• Instagrams funktion med filter på billeder, både som udøver og følger
• Facebooks messenger-funktion samt Gruppe-muligheder
• Youtube til at følge og kommentere eller dele egne interesser
• WhatsApp til at håndtere beskederne ét sted
• Andre løbende medier, der dukker op pt er fortrinsvis medier og apps, der taler til muligheden for at være anonym, herunder Yoodle og Yellow

Gode råd til de voksne:

• Hav ikke fordomme
• Tal om sociale medier som du taler om alt andet
• Spørg gerne
• Lær børnene reglerne
• Del jeres oplevelser med hinanden
• Forstå at det er en del af dit barns verden
• Hjælp med at slukke engang imellem
• Vær selv et godt eksempel

Lykke Møller Kristensen har tidligere udgivet bøger om børn og familieliv. Hun er journalist, foredragsholder og rådgiver i sociale medier. Du kan læse endnu mere om børn og sociale medier og gode råd til dig som forælder i hendes bog: Børn og Sociale Medier. 
Læs mere på: lykkemoellerkristensen.dk.