baba har indgået samarbejde med Albertslund Boligsociale Center (ABC) om at starte baba op i Albertslund. 

Rekrutteringen til indsatsen i Albertslund begynder nu her i februar 2017, og vi glæder os rigtig meget til opstarten.

ABC har ansat Jeppe Jeziorski Jensen til at koordinere og facilitere forløbet, og han glæder sig til at komme i gang:

"Jeg glæder mig rigtig meget til at finde og sammensætte det hold af fædre som skal udgøre baba-Albertslund. Nu har jeg mødt fædrene fra Nørrebro, og de var vildt inspirerende, og hvis vi får samlet et lignende hold i Albertslund, så kan det kun blive godt."Jeppe glæder sig til at komme i gang med baba i Albertslund

Og Jeppe er i fuld gang:

"I øjeblikket er jeg i gang med at tilrettelægge forløbet som vi skal igennem. Der er mange der skal snakkes med både de forskellige kommunale kontakter, men også de mange ressourcepersoner rundt omkring i Albertslund som skal involveres for at vi kan samle de helt rigtige fædre til vores hold", skriver Jeppe.

Vi i sekretariatet er også super spændte på at komme i gang i Albertslund:

"Vi ved, at fædres deltagelse i børnenes liv har stor betydning i forhold til børnenes muligheder i fremtiden, så det er dejligt at se, at flere og flere områder har fået interesse for at få involveret fædre mere i det gode arbejde, der allerede udføres rundt omkring i boligområderne", udtaler Asger Johannsen, der er konsulent i baba.

Hvis man ønsker mere info om baba-Albertslund kan man kontakte Jeppe på telefon 60 35 46 34 eller mail: jjj@bo-vest.dk