FÆLLESSKAB ER AT PASSE PÅ HINANDEN
Det viste Natteravnene endnu engang, med fejringen af 20 års frivilligt arbejde med at skabe tryghed for børn og unge i nattelivet.
Natteravnene fejrede 20 års jubilæum med et optog gennem Folkemødet 2018. Omkring 100 - 150 deltog i selv optoget - heriblandt de skønne unge mennesker fra Bornholms Efterskole, 10. klassecenteret Bornholm og Vesterbro Ungdomsgaard. Alle vores gode kolleger fra Fonden for Socialt Anavar, Bestyrelsen, Natteravnenes styregruppe, SSP og mange af vores gode samarbejdspartnere var også mødt op. Det var en festlig aften i gult, hvor flere af dem vi mødte på gade og stræder i Allinge også gik med lidt ad vejen for at vise deres anerkendelse af Natteravnenes indsats. Kæmpe tak til jer alle. Det varmede!
Alle de dejlige hjertevarme og positive tilkendegivelser, for Natteravnenes frivillige indsats med at skabe tryghed for børn og unge i nattelivet gennem 20 år, blev meget værdsat. Vi er klar til at tage de næste 20 år med :-)