Natteravnene på Folkemødet 2018

I år fejrer vi Natteravnenes 20 års jubilæum med et event på Folkemødet. Vi laver "gul bølge" gennem Allinge fredag aften kl. 22.00. Og deltager desuden i flere debatter.

Den 6. marts 1998 kom de første Natteravne til Danmark. En enestående social indsats, der nu i hele 2 årtier har været tilstede og skabt tryghed og omsorg for børn og unge, der hvor de færdes alene i nattelivet uden mor og far. Vi markerer jubilæet med et gult optog gennem Allinge på Folkemødet 2018. Optoget består af en unge fra Bornholms Efterskole, 10. klassescenteret, Erhvervsskolerne, Vesterbro Ungdomsgaard og de Bornholmske Natteravne. Desuden deltager Tuborgfondet, erhvervspartnere, styregruppen, politikere og alle andre der har tid og lyst.
Læs mere i Folkemødets program: https://program.folkemoedet.dk/#Fredag-2100

Tidspunkt:
Fredag den 15. juni 2018 Kl. 21.30 - 23.00.
Start på Kæmpestranden (J99) kl. 22.00 præcis. Vi går gennem hele Allinge og slutter ved Tuborgfondets telt (N7) kl. 23.00.


Natteravnenes Landssekretariat deltager i flere debatter
Vi er inviteret til at deltage i panelet i flere debatter på Folkemødet og andre vil vi være aktivt tilstede.

DKR debat - Hvordan forebygger vi bedst ungdomskriminalitet?
SSP-Samrådet, Fonden for Socialt Ansvar, Det Kriminalpræventive Råd, Børnerådet Tidspunkt: 

Tidspunkt: Fredag den 15. juni 2018 kl. 14:00 - 15:00
Sted: B17 - Det Kriminalpræventive Råd - Nordlandspladsen

SSP-samrådet debat - Når fest bliver til larm og hærværk
Unges fester på offentlige områder ledsages ofte af knuste flasker, støjende adfærd og utryghed.

Tidspunkt: Lørdag den 16. juni 2018 kl. 16:30 - 17:30
Sted: B17 - Det Kriminalpræventive Råd - Nordlandspladsen