Når jeg påvirkes af de sociale medier og det perfekte liv

Film om de sociale medier og det perfekte liv

Betydningen af likes og followers
Amanda og Cecilie taler om, hvor stor indflydelse omverdenens 'likes' betyder for ens selvopfattelse.

Fysisk tilstede men mentalt fraværende
Amanda og Cecilie taler om, hvor stor en rolle de sociale medier spiller i den fysiske tilstedeværelse med sine venner.

At være for meget på
Amanda og Cecilie taler om, hvad der sker når de sociale medier tager overhånd og rent faktisk stresser. Hvad gør man når de sociale medier fylder for meget?

De sociale medier i klasseværelset
Amanda og Cecilie taler om, at de sociale medier indtager et klasseværelset, og når først den ene er på, går der ikke længe før de andre følger trop. Hvad kan man gøre når de sociale medier spolerer undervisningen?

At presse sig selv i skolen
Amanda og Natascha taler om tabuiseringen af, at være stresset og presset i gymnasiet. Det er svært at indrømme, at man presser sig selv for hårdt.

Et godt fællesskab dømmer ikke
Fabio og Isabella sammenligner, hvilke udfordringer de forskellige køn oplever i fællesskab med hinanden. Også taler de om, hvor vigtigt det er, at lade være med at dømme hinanden.

Gode råd fra unge

Aftale i klassen
"Når den første starter, er det svært for de andre at lade være. Smitteeffekten er enorm, da ingen vil være udenfor, når der bliver fniset bag skærmene. Lav en aftale med din klasse om, at lade de sociale medier være i timerne. Det kræver en god portion selvdisciplin fra alle, men det er muligt, hvis man husker hinanden på det" - Amanda og Cille, 23 år

Internetblokering på gymnasieplan
"Foreslå elevråd eller studievejledere en større tidsblokering af de sociale medier på gymnasienetværket i et par timer om dagen. Bakker skolen op om, at Facebook og andre medier forstyrrer, smitter og derfor ikke er velsete i undervisningen, er det muligt, at eleverne protesterer. Men eleverne erfarer på den måde, at det kan være godt og dermed går med på ideen" - Amanda og Cille, 23 år

En psykolog hjalp mig
"Jeg danser, og har siden jeg var 12 været vild med at se på videoer af bl.a. Rihanna og Beyonce. Jeg fulgte også en masse profiler med rigtig perfekte piger, som har de perfekte former og tusindvis af følgere. Jeg har samtaler med en psykolog, fordi mit selvværd blev helt ødelagt af at jeg sammenlignede mig konstant. Og jeg vandt aldrig den sammenligning. Alligevel MÅTTE jeg bare ind og se på de der perfekte piger. Det var en addiction. Jeg kunne ikke koncentrere mig i skolen eller med lektierne. Mine tanker var bare der hele tiden. Og hver gang jeg gik forbi en spejl eller en vinduesfacade, kiggede jeg og blev så deprimeret, jeg hadede alt ved mit udseende. Jeg er selvfølgelig på de sociale medier, og jer er stadig utilfreds med mit udseende, men samtalerne hjælper mig til at acceptere mig selv mere" - Mille, 21 år

Lav ’grim dag’
"På mit gymnasium havde vi ’Grim dag’. Det siger lidt sig selv, hvad der var. Vi tog alle sammen grimt tøj på, ingen make-up, og havde fedtet hår. Megagrineren" - Nikoline, 21 år

Kampagner med realistiske idealer
"Gymnasiet og elevråd kan lave temadage og kampagner, der kan få os til at forstå og tro på mere realistiske billeder af kroppe og liv, end de idealer, der dominerer vores liv" - Alexander, 2.g

Bliv herre over dig selv og din tid
"Det er dig, der er herre over din tid. Det kan være svært at lade være med at kigge med, når notifikationerne bimler og bamler på både computer, tablet og telefon. Man vil jo helst ikke gå glip af noget. Slå dem fra, når du skal koncentrere dig, eller læg alskens elektronik et sted, hvor du ikke nemt kan komme til dem. Giv dig selv ro. Det kræver øvelse, men når du først har vænnet dig til at fordybe dig i dine lektier og afleveringer, bliver det nemmere at lade de sociale medier passe sig selv, til man er færdig" - Amanda og Cille, 23 år

Download applikation til din computer
"Selfcontrol-appen giver dig mulighed for at blackliste selvvalgte hjemmesider i et selvbestemt tidsrum. Så er de sociale medier slet ikke en mulighed på din computer under lektielæsningen. (Bemærk – virker kun på mac)" - Amanda og Cille, 23 år

Giv dig selv regler
"Del din lektielæsning op i kvarterer. Sæt en timer på din telefon. Efter de første 15 minutter, må du kigge på din telefon i 2 minutter, hvorefter det næste kvarter men intensiv læsning starter igen. Sådan fortsætter du indtil du er færdig med lektierne. Du kan også vælge 30 minutter med 5 minutters telefonstener. Princippet er det samme" - Amanda og Cille, 23 år

Glem ikke dit liv
"Når man er på cafe, til koncert eller i byen med sine venner, er alle hele tiden på Snapchat eller Instagram. Selv om vi altid siger til de voksne, at vi ER til stede og nærværende, så er man jo ikke 100 % tilstede. Når vi sidder og snakker om noget vigtigt, så sidder alle og holder øje med deres mobiler. Det er noget man bare gør uden at tænke over det, og så lytter man jo ikke 100 %, hvis en sidder og fortæller om et problem" - Ulrikke,1.g

De sociale medier, skønhedsidealer og det perfekte liv

Stalker Instakendte
”Det er egentligt ret mærkeligt, for man får det jo dårligt hver gang, man er inde og stalke en af de der pæne Instakendte, som har tusindvis af følgere. Og alligevel gør man det dagligt, og giver sig selv et nederlag hver gang. Det er virkelig mærkeligt” - Gertrud, 2.g

De sociale mediers glæder og sorger
Du kender det måske. De sociale medier, skønhedsidealer, og det perfekte liv, er både forbundet med en masse glæde men også smerte.
Der er krav over det hele. Du skal være pæn, have den perfekte krop, have det rigtige tøj, de gode karakterer, de rigtige venner, den søde kæreste, gå ned af gangen på gymnasiet på den rigtige måde…det er ret umuligt at leve op til, ikke? Og ens popularitet er direkte målbar i form af likes, sms´er, opkald mm alt imens du er sammen de andre, som bevidner, hvor populær du er.

Vi ved jo godt det er en illusion
Et eller andet sted ved vi det jo godt – at de der idealer er konstruerede og langt fra virkeligheden. Alligevel lader vi os forføre til at tro på, at det perfekte findes, og hvis vi arbejder på sagen, vil det lykkes på et tidspunkt, og SÅ vil vi blive lykkelige. Men det er en illusion, og vi ved det et eller andet sted godt. Livet leves nu – ikke i morgen og ikke først når du har tabt dig 5 kg og fundet den perfekte kæreste, og er færdig med gymnasiet. Nope! Dit liv er her og nu. Og du er god nok, præcis som du er.

Hvis bare jeg var lige så perfekt var mit liv godt
Skønhedsidealer og livsstilsidealer sætter os under pres. Idealer man ser, hver gang man er på computeren, mobilen, i blade, på TV. Det handler ikke kun om skønhed, men også om det perfekte liv. De er umulige at leve op til, og alligevel bruger man mange timer i fitnesscentrene og foran spejlet i forsøget på at opnå det perfekte udseende.

’Du er ikke god nok!’
Idealet om 'det perfekte' siver ned i bevidstheden og bliver til ens egne forventninger til hinanden og sig selv. Forventningerne til ens egen og andres livsførelse bliver tårnhøje, og man synes, at man skal ændre på sig selv – sin krop, sin stil, sin personlighed – for at passe ind med de andre. Man kan føle, at man taber sig selv i sin higen efter at passe ind. Man er ikke sig selv, og man bliver presset, og man siger til sig selv, man ikke er god nok.

Man dømmer sig selv og hinanden
Måske kender du til, at man forsøger at tilpasse sig sociale normer og grupper, som man måske ikke føler sig helt tilpas i. Her stilles høje krav til hinanden, og det kan få konsekvenser, hvis ikke der leves op til forventningerne. Forventningerne om ”det perfekte” skabes og dyrkes af de unge i gruppen, og kulturen bliver så stærk, at den får folk til både at dømme sig selv og hinanden.

Jeg er som de andre vil have mig
”Når jeg er på gym, er jeg ret opmærksom på, hvordan jeg virker på de andre. Jeg fortolker de andres reaktioner. Det er ligesom jeg går ind i en skabelon, hvor man skal være på den rigtige måde. Jeg er ikke rigtig mig selv, eller jeg er nok sjovere, griner mere, især af andre og hvordan andre ser ud. Det er ret grineren, når folk ser idiotisk sjove ud, og man tager et billede præcis i det øjeblik, hvor de ser dumme ud” - Viktor, 2.g

Frygt for at blive afsløret
”Alle redigerer, før de lægger billeder ud af sig selv, eller det de laver. En pige havde lagt et billede på Instagram, hvor hun så meget tyndere ud, end hun gør i virkeligheden. Det gør alle, men af en eller anden grund, kom der rigtig mange negative kommentarer på det billede. Drengene startede, og så kom pigerne med. Måske var det ’for perfekt’, og det provokerede nogen. Det der med at blive ’afsløret’, tror jeg, der er mange, der inderst inde er bange for. At det ikke kun er på Instagram, at man lader som om, men at man i virkeligheden går rundt og faker sådan lidt hele tiden. For vi vil alle sammen gerne fremstå som perfekte, eller i hvert fald virke som om, vi har styr på det" Daniella, 1.g

Bag det perfekte udseende kan virkeligheden se HELT anderledes ud
Når du næste gang går ind på de Instakendtes profiler, som du følger, og synes de ser perfekte ud og ser ud til at leve det perfekte liv, så husk en vigtig ting: Forskning viser, at rigtig mange, især piger, lider i stilhed. De gør en masse for at give det indtryk, at de har styr på deres liv. Men ser du inde bag facaden, kan virkeligheden se noget anderledes ud. Det, du sidder og beundrer og sammenligner dig med - og fortvivles over, fordi du mener, at du ikke har den sammen modelkrop, den samme perfekte hud, den samme perfekte røv, den samme perfekte flade mave – det kan være noget helt andet, end du tror. Pigen eller drengen kan leve et helt andet liv, end det du og I tror. Tænk over det.

Livet byder på glæder og bekymringer
Det er normalt at være ramt af tristhed, bumser, ensomhed, kærlighed, a broken heart, tømmermænd, usikkerhed på sine venner og en masse tanker og bekymringer om fremtiden. Og når du sidder der og er bekymret, kan det være du er heldig, at en ven ringer og betror sig og også er ramt, eller din mobil brummer med en sød sms, eller du selv ringer og får en snak med din søster eller ven… Så kære du, livet er ’ups and downs’. Livet er bekymringer og glæder og en masse mere. Ingen er lykkelige 24/7.

Det her kan du prøve

Indrøm det - ingen er perfekte
Helt ærligt. Du ved det godt: Ingen er perfekte. Alle laver fejl, alle har en dårlig dag af og til, alle har oplevet, at maden mislykkes, eller at man ikke kan få håret til at sidde. Alle har oplevet at få en bums på et upassende tidspunkt. Alle har prøvet at komme til at sige noget kikset. Du kan selv fortsætte listen.

Find styrker og svagheder
Nogen er gode til noget, nogle til noget andet. Men der er ingen, der er 100 % gode eller perfekte på alle områder. Kig dig omkring. Læg mærke til hver enkeltes styrkesider og svagheder. Alle har begge dele.

Lad være med at undervurdere dig selv og overvurdere andre
Hvis du har det skidt med dig selv, kan du være tilbøjelig til at undervurdere alle dine egne ressourcer og vellykkede erfaringer og samtidig overvurdere de andres successer og overse deres mangler. Kig dig omkring igen.

Husk at sociale medier kun viser glansbilledet – du ved bedre
Og så husk, at på de sociale medier kan man idyllisere. Og det er der mange, der gør. Her fortælles almindeligvis kun om sejrene, det, der gik fedt. Der vises almindeligvis kun billeder af den smukke kage, men ikke af den, der faldt sammen. Og når unge lægger billeder ud af sig selv, er de ofte manipulerede, dvs. ændrede så personen kommer til at se bedre ud end i virkeligheden. Det er let at svindle på de sociale medier – og det er da også helt menneskeligt, at man helst vil fremstille sig selv så klog, dygtig og smuk som muligt.
Når du kigger på alle de andres historier og billeder så husk det: At det ofte kun er den halve historie.

Husk at de perfekte billeder kan få dig til at føle dig forkert
Hvis du går og er trist, har dårlig selvfølelse, føler dig anderledes eller alene, så kan det virke overvældende at være på de sociale medier med alle de gode historier og de fede mennesker. Så føler du dig måske ekstra forkert. Det er noget af det, de sociale mediers glansbilleder gør ved mennesker. Man kommer til at føle sig underlegen og føler, at ingen andre er som mig. Så husk at bag ved al den glitter, er der oftest andet og mere, som ikke vises frem og deles. Husk det. Og måske kan du i stedet tage kontakt til en person, du kan snakke med om det lidt svære i livet, hvis du er trist.

Hvor meget betydning lægger du i et like
Du ved det selvfølgelig godt, men tænk alligevel over at 'venner' på nettet ikke altid er rigtige venner. Nogle af dem har mere eller mindre tilfældigt og uovervejet trykket på en knap – eller som måske er blevet bedt om at trykke på knappen. Eller som liker dit opslag for at sikre sig, at du liker igen. Men du lever i en verden, hvor netlikes og netvenner spiller en rolle. Hvor mange har liket dig? Hvor mange de andre? Selvom du godt ved, hvor tilfældigt og overfladisk tallene er, så betyder det noget, og du kan blive påvirket af det alligevel. Hvis du har mange af slagsen, kan du komme til at tro, at du er noget helt særligt positivt. Hvis du har for få – det modsatte. Begge dele er halve sandheder.

Nogle står af perfektheds ræset
Nogle unge har valgt at stå af dette ræs, hvor man premieres på halvsande historier og konkurrerer på antal likes. De gider ikke være med, og oplever ofte en kæmpe lettelse derved. Andre unge protesterer mod de sociale mediers manipulation ved at lægge historier og billeder ud, som er det modsatte af perfekte. Det kan være billeder af dem selv, hvor de lige er stået op, og bestemt ikke ligner idealbillederne. Eller de lægger fortællinger ud om, at de er triste, føler sig angste eller ensomme eller har haft en rigtig dårlig oplevelse.

Stop smitten i klasseværelset
Hver 3. elev bruger altid eller ofte computeren til underholdning i timerne (Kilde: Aspekt R&D, 2010). Når du bruger din mobil og computer til underholdning, smitter det massivt dine klassekammerater til at se med og selv gribe ud efter mobilen eller begynde at spille med.

Hvad vil jeg bruge min tid på
Nogle unge fortæller, at de sociale medier stresser dem og samtidigt, at de føler sig afhængige af dem. De føler hele tiden, at de skal være på, reagere og følge med. Hvis du har været på de sociale medier en halv time, så sluk et øjeblik og skriv ned, hvad du har fået ud af det. Hvad var vigtigt, hvad var nyt, hvad var ligegyldigt? Hvor meget kan du overhovedet huske? Ligesom med så meget andet, vi foretager os, er det vigtigt at prioritere: Hvad vil jeg bruge min tid til?

Hvornår er det godt at være på – hvornår skidt
Og hvis du føler dig stresset af de sociale medier, så prøv at finde nogle ´færdselsregler´, der er gode for dig. Hvornår er det f.eks. godt at være på, og hvornår er det stressende og forstyrrende?

Tal med din studievejleder, en sød lærer eller en anden voksen
Samtaler med gode voksne kan hjælpe til at finde vejen ud af problemer.
At se det gode i os selv, styrke vores redskabskasse, så vi bliver bedre til at håndtere det næste gang, vi står i et problem - for det kommer vi helt sikkert til at gøre.
Studievejledere er vant til at tale med unge, og kan hjælpe elever med forventningspres og nogle gode studievaner ift. presset fra de sociale medier.

Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?

Sejt at du vil hjælpe en ven eller kammerat. Ros til dig!

Når du bruger din mobil og computer til underholdning smitter det massivt dine klassekammerater til at se med, og selv gribe ud efter mobilen eller begynde at spille på computeren. Når du beslutter dig for at stoppe det, hjælper du både dig selv, dine sidemakker og hele klassen.
Når du er sammen med dine klassekammerater eller andre venner for at hygge, læse lektier eller for at tale sammen, så foreslå at I slukker telefonen, indtil I går fra hinanden. Måske vil du opleve samværet på en roligere og ´tættere´ måde. Måske sker der noget andet end sædvanligt?
Hvis du er bekymret for en klassekammerat, kan du starte med at fortælle lidt om, hvordan du selv oplever nogle af de samme ting, og hvilken indflydelse det har på dig og dit liv. Måske fortæller han eller hun lidt om sin egen situation.
Foreslå evt. at I sammen går til en lærer eller studievejleder, hvis der er behov for nogle redskaber til at lære at håndtere de sociale medier, både i fritiden, i timerne, eller når I laver lektier.
Hvis din ven fortæller om andre problemer, kan du tjekke LifeMap ud, og måske finde råd og vejledning. Du kan også finde rådgivning på nettet hvis andre problemstillinger skulle være aktuelle.
Se videoer med Fabio og Isabella om, hvordan de støtter og hjælper hinanden i deres klasse og bliv inspireret af hvilken betydning Holger har for sin ven Christian.

Good luck og tak fordi du er en god ven.

Her kan du få hjælp uden for skolen

headspace.dk
Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til unge op til 25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.

Tjek det ud og se om det er noget for dig.

Du kan starte med at læse andre unges historier eller ringe til det nærmeste headspace.

Se kontakt info her.

girltalk.dk
Denne side er et frirum til unge piger op til 24 år, som har brug for en at tale med. På Girltalk.dk har du mulighed for at få luftet både de svære tanker og følelser, men også glæderne og succeserne.

Du kan chatte her.

SMS’se og få anonym rådgivning på 8900800

mitassist.dk
På Mit Assist kan du skrive med andre unge om emnet. Du stiller et spørgsmål, du får et assist.

dr.dk/tvaers
TVÆRS er et DR P3 radioprogram, hvor du både kan lytte og læse om andre unge, der fortæller om deres problemer, og får råd og vejledning. Du kan høre det både som podcast eller søndag aften kl. 20. Du kan skrive til teamet bag TVÆRS på facebookgruppen.

Du kan også skrive ind på tvaers@dr.dk

psykiatrifonden.dk
Hos Psykiatrifonden er de vant til at tale med unge om de forskellige problemer. Du er anonym, og samtaler er gratis.

Du kan ringe og tale med en fagperson på Rådgivningen tlf: +45 39252525. Du kan tjekke åbningstider på hjemmesiden.

Du kan også chatte med en rådgiver på chatten.

Samtaler med psykolog via Sygesikringen
Du kan få en henvisning til en psykolog hos din egen læge, hvis du har problemer indenfor disse områder.

Din læge vil vurdere dette, og hvis du får en henvisning, skal du være opmærksom på, at der er en del af udgiften, som dine forældre eller du selv skal betale. Den er dog langt mindre, end hvis du går direkte til en privatpraktiserende psykolog.

Din læges kontakt info står på dit gule sygesikringskort.

Du kan finde en psykolog her.

Konsultation hos din læge
Hvis du tænker på, om du er ved at blive syg af pres og stress, kan du få en konsultation hos din læge, og tale med ham eller hende om, hvordan du har det. Prøv at være åben og ærlig, også selvom det kan være svært.

Samtaler med psykolog, stress-coach eller psykoterapeut med egenbetaling
Du kan også vælge selv at betale fuld pris for samtaler med en psykolog eller stresscoach. Eller måske få dine forældre til at hjælpe med betaling.

Har du eller din familie en forsikring
Nogle familier har en sundhedsforsikring eller andre typer forsikringer, såsom indboforsikring eller ulykkesforsikring, som giver adgang til gratis psykologsamtaler.

Til gymnasiet
Center for Digtial Pædagogik udbyder en række foredrag inden for digital dannelse, pædagogik, børn og unge, problematikker og konkret how-to.

Natteravnene
Du kan altid tage kontakt til Natteravnene, når du er i byen eller ude i nattelivet (voksne i gule frakker). Natteravnene er der for dig, hvis du har brug for en snak eller en hjælpende hånd. Natteravnene er typisk på gaderne i weekenden, men du kan også møde dem til byfester eller andre større begivenheder i dit lokalområde.

Cookies