Når jeg har meget fravær

Film om fravær

At ramme bunden
Cecilie fortæller om at gå på et meget prestigefyldt gymnasium, og hvor hårdt det er ikke at kunne leve op til de forventninger, der hersker om at være toppen af den danske ungdom. Hvad gør man, når man rødmer og får angst, hver gang man skal række hånden op? Kan man komme dertil, at man bliver væk fra timerne, fordi det giver en fiasko følelse gang på gang?

At have for mange bolde i luften
Christian har meget at se til. Hans storebror er psykisk syg, og han føler stort ansvar for ham. Samtidig vil han gerne klare sig selv og har brug for at tjene penge. Det går ud over skolen og det bliver man straffet for. En studievejleder hjælper ham.

Slacking har smitteeffekt
Steffen og Phillip beskriver hvordan det ikke nødvendigvis altid er et valg man tager, når man slacker. Det ligger mere i underbevidstheden. Hvad sker der, når man foreslår at slacke?

Strategi for slacking
Steffen og Phillip fortæller om, hvordan de lægger strategier for deres slacking, så der stadig er mulighed for at få huen på, og et snit man kan studere videre i fremtiden med.

Oplevelser med en god studievejleder 
Steffen og Phillip beskriver deres oplevelse med en god studievejleder, som har hjulpet dem begge med deres motivation for skolen.

Gode råd fra unge

”Vær åben omkring dig selv og dine problemer, du behøver ikke dække over dit fravær, din studievejleder vil forstå det. Hun arbejder for at hjælpe dig, hun er der ikke for at smide dig ud” - Steffen 3.g

Find din motivation
”I 2.g var jeg virkelig død hver morgen når uret ringede, så jeg slukkede det bare og sov videre. Min mor var ret sur på mig, fordi min fraværsprocent ikke var noget at prale af. Jeg var også til et møde om udsmidning, men i stedet tilbød de mig en mentor. Efter et par samtaler spurgte han mig om, hvad jeg forventede af min fremtid. Jeg har altid ville være dyrlæge, så vi snakkede meget om, hvad det ville kræve af mig, hvis jeg ville ind på dyrlægestudiet. Det kræver mere, end hvad jeg forventede, så hver gang jeg er ved at falde tilbage i en snooze, tænker jeg bare på, at jeg vil være dyrlæge. Så står jeg op!” - Sune, 2.g
 
Tænk over din fremtid
"Vi gik jo og løj for hinanden for at lade som om, vi havde styr på det. I 2.g brændte det sammen for mig og jeg havde en periode, hvor jeg ikke lavede afleveringer. Min fravær steg og steg. Bare det at komme i skole, var en SEJR! Jeg tænkte overhovedet ikke over at tale med nogen om det. Men da jeg var lige at blive smidt ud, spurgte min studievejleder ”Hvorfor er du her i gymnasiet, Kristian? Det fik mig til at tænke over min fremtid efter gymnasiet" - Kristian, 20 år

Fravær, fravær - Det alle taler om hele tiden

Har du for højt fravær? Hvad med de andre i din klasse? Er der nogle, der slet ikke har noget fravær? Du kender sikkert alle diskussionerne og sammenligningerne. Og den dårlige samvittighed. Mange elever holder øje med deres fravær hver dag. For nogle elever kan fravær være årsag til bekymring og stress, noget de hele tiden holder øje med.
 
Der kan være mange grunde til fravær, for eksempel personlige og familiære problemer, eller fordi man har brug for at arbejde meget for at tjene penge til sig selv eller sin familie. Eller måske noget helt fjerde? Nogle kæmper med et problem helt alene, og tør ikke fortælle om det til andre. Det kan også være, man har fået nogle vaner, som ikke tjener én så godt.
 
Fravær kan ofte være forbundet med dårlig samvittighed eller følelsen af skam, og derfor er det en god idé at tale med nogen om det og få hjælp. Det kan være en studievejleder, en lærer, eller en ven eller klassekammerat? Måske kan en snak med dine forældre om, hvordan de kan støtte dig, være en god idé.
 
Hvis du er kommet i en situation, hvor dit fravær er for højt, og du ikke ved, hvad du skal gøre ved det, kommer du helt automatisk til at tale med en studievejleder.

Det her kan du prøve

Hvad spænder ben for dig?
Hvis dit fravær er blevet for højt, indkaldes du automatisk til en samtale. Studievejlederen taler hver dag med elever om deres fravær, og derfor er det en god ide, at være ærlig omkring, hvad der sker i dit liv, som spiller ind på dit fravær.
Studievejledere kan selvfølgelig være meget forskellige, men de har til opgave at støtte dig i at finde løsninger, så du kan få rettet op på dit fravær.
 
I skal sammen prøve at finde ud af, hvad der spænder ben for, at du kan møde i skole, og få afleveret dine ting. I vil også tale om, hvilken type fravær du har. Nogle elever har 0 % skriftligt fravær, men et højt fremmøde fravær. Er du en af de elever, der intet skriftligt fravær har, så er du super dygtig til at få lavet alle dine opgaver. Du har en høj grad af selvdisciplin, en evne til at koncentrere dig og færdiggøre det, du er i gang med. Det er nogle værdifulde styrker.
 
Du vil kunne tale med din studievejleder om, hvorfor det er svært for dig at møde til undervisningen. Måske kæmper du med overdreven nervøsitet, frygten for at blive til grin, når du siger noget i klassen, måske er du bange for at blive rød i hovedet og ryste på hænderne, når I skal fremlægge. Måske er det mest derfor, du ofte bliver væk fra timerne.
 
Hvis det er tilfældet, skal du vide, at du kan få hjælp til at håndtere dit ubehag. Det er vigtigt, du mobiliserer alt dit mod, og fortæller din studievejleder om det. Du behøver ikke være bange for den snak. Studievejlederens opgave er at hjælpe dig. Du kan se filmen med Steffen og Phillip, som fortæller om, hvordan deres studievejleder hjælper dem.
 
Hvad får dig til at komme i skole?
For nogle unge kan det være nemt at møde til tiden, når de skal på arbejde. Hvis du er en af dem, der har et job, så kender du måske det med, at når du skal på arbejde, så møder du bare til tiden. Uden at tænke så meget over, om du har lyst til at tage på arbejde eller ej. Du gør det bare. Nok fordi du ved, at hvis du ikke møder til tiden, så bliver du fyret, og så tjener du ingen penge. Det er på en måde helt enkelt. Anderledes besværligt kan det være i forhold til at komme i skole. For mange kan det være svært at administrere den 'frihed', der ligger i, at lidt fravær er okay, og man bliver jo ikke 'fyret' lige med det samme, hvis man ikke møder, som man nok ville blive det på en arbejdsplads.
Måske handler det om, at du er ved at få nogle dårlige vaner, som ikke tjener dig særlig godt, som faktisk er i direkte modstrid med det, du egentlig ønsker at gøre. Måske har du mistet motivationen og keder dig?
 
Prøv at vende det hele lidt på hovedet og spørg dig selv, hvad får mig til at møde op? Prøv at tænk på sidste gang, du lykkedes med at komme til dine timer. Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvordan var det? Hvordan havde du det bagefter?
 
Går du med en bekymring?
Det kan også være, at du oplever noget svært, som gør, at du næsten ikke kan komme ud af døren og afsted om morgenen. Eller holde ud at være i skolen en hel dag. Det kan være sygdom, konflikter med familie, kærestesorg...Det kan være, der sker ting i din klasse, som er ubehagelige. Det kan være, du går med en alvorlig bekymring? Måske er du bekymret for dine forældre eller dine søskende? Der sker ting og hændelser i et hvert menneskes liv, som gør, at vi i perioder er ude af den; som gør, at vi ikke kan koncentrere os og klare alle de ting, som vi plejer at kunne.
 
Hvis det er tilfældet for dig, så er det en god ide, at du fortæller din studievejleder om, hvad der foregår, så du kan få hjælp, og der kan blive taget hensyn til din situation. I nogle situationer kan det også være hjælpsomt, at dine lærere ved lidt om, hvad der sker. For mange elever er det rart, at lærerne ved, hvad der foregår. Så dine lærere ikke bare tænker, at du er doven og pjækker. Du kan altid bede din studievejleder om at orientere dine lærere, hvis du ikke selv har overskud til at tale med dem.
 
Hold fast i det der er godt
Er du en af dem, der slet ikke bryder dig om, at andre skal vide for meget, så sig det til din studievejleder. Det er bestemt ikke alle, der finder det hjælpsomt, at lærere og klassekammerater ved noget. For nogen kan gymnasiet også være et frirum, et sted, hvor du netop har brug for at 'glemme' de svære ting. Hvor du har lov til at parkere dine bekymringer og bare tænke på skoleting.
Uanset hvad der spænder ben for, at du møder i skolen, kan du få hjælp af din studievejleder.

Hvordan kan jeg hjælpe en klassekammerat?

Sejt at du vil hjælpe en ven eller kammerat. Ros til dig!

For at hjælpe en ven, der har en del fravær, kan du prøve en eller flere af følgende ting:

1. Tag en snak om fravær – både fysisk fravær og skriftligt fravær. Der kan være forskellige grunde til at folk har fravær. Der kan være personlige eller familiære problemer.
2. Spørg din ven, hvordan du kan være hjælpsom? Hvad har han eller hun brug for? Måske skal din ven lige tænke over det.
3. Du kan foreslå at I prøver at motivere hinanden ved f.eks. at sende en sms om morgenen, sætte jer sammen i timerne og prøve at engagere hinanden lidt mere, gå i lektiecafe sammen, eller noget helt andet?
4. Du kan også foreslå at I sammen går til en lærer eller en studievejleder og får en snak om, hvad der spænder ben nogle gange for at komme i skole eller lave afleveringer. Studievejlederen kender forskellige veje at gå og har konkrete forslag og hjælpemuligheder.
5. Vær din vens motivationsmakker. I kan fx aftale at mødes efter skole og hjælpe hinanden med lektierne. Måske handler din vens tvivl mest om manglende motivation, fordi han eller hun er bagud med opgaverne.
6. Hvis din ven fortæller om andre problemstillinger kan du tjekke LifeMap ud og finde råd og vejledning. Du kan også finde rådgivning på nettet inden for andre problemstillinger

Her kan du få hjælp udenfor skolen

Ungdommens Uddannelsesvejledning
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Findes i hele landet.

De tilbyder gratis vejledning til alle mellem 13-25 år.

UU hjælper unge med at blive afklarede i forhold til deres valg af ungdomsuddannelse og støtter unge i at træffe et valg, der passer til den enkeltes ståsted i livet.

evejledningen.dk
eVejledningen  er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. De vejleder via chat, telefon og mail.

studenterrådgivningen.dk
Studenterrådgivningen  henvender sig fortrinsvist til unge på de videregående uddannelser, men hjemmesiden har samlet en række råd og anbefalinger, som også er relevante for unge i gymnasiet.

headspace.dk 
Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til unge op til 25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.

Tjek det ud og se om det er noget for dig.

Du kan starte med at læse andre unges historier eller ringe til det nærmeste headspace.

Se kontakt info her.

girltalk.dk
Denne side er et frirum til unge piger op til 24 år, som har brug for en at tale med. På Girltalk.dk har du mulighed for at få luftet både de svære tanker og følelser, men også glæderne og succeserne.

Du kan chatte her.

SMS’se og få anonym rådgivning på 8900800

mitassist.dk
På Mit Assist kan du skrive med andre unge om emnet. Du stiller et spørgsmål, du får et assist: mitassist.dk

dr.dk/tvaers
TVÆRS er et DR P3 radioprogram, hvor du både kan lytte og læse om andre unge, der fortæller om deres problemer, og får råd og vejledning. Du kan høre det både som podcast eller søndag aften kl. 20. Du kan skrive til teamet bag TVÆRS i facebookgruppen.

Du kan også skrive ind på tvaers@dr.dk 

psykiatrifonden.dk
Hos Psykiatrifonden er de vant til at tale med unge om de forskellige problemer. Du er anonym, og samtaler er gratis.

Du kan ringe og tale med en fagperson på Rådgivningen tlf: +45 39252525. Du kan tjekke åbningstider på hjemmesiden.

Du kan også chatte med en rådgiver på chatten.

Samtaler med psykolog via Sygesikringen 
Du kan få en henvisning til en psykolog hos din egen læge, hvis du har problemer indenfor disse områder.

Din læge vil vurdere dette, og hvis du får en henvisning, skal du være opmærksom på, at der er en del af udgiften, som dine forældre eller du selv skal betale. Den er dog langt mindre, end hvis du går direkte til en privatpraktiserende psykolog.

Den læges kontakt info står på dit gule sygesikringskort.

Du kan finde en psykolog her.

Samtaler med psykolog, stress-coach eller psykoterapeut med egenbetaling 
Du kan også vælge selv at betale fuld pris for samtaler med en psykolog eller stresscoach. Eller måske få dine forældre til at hjælpe med betaling.

Har du eller din familie en forsikring
Nogle familier har en sundhedsforsikring eller andre typer forsikringer, såsom indboforsikring eller ulykkesforsikring, som giver adgang til gratis psykologsamtaler.