/Slide3.JPG?w=848&h=360&action=crop)
Når jeg oplever ubalance mellem skole, job, fritid og venner
Film om ubalance
Ugen har ikke timer nok til at få det hele til at fungere
Hvad er gode prioriteringer, og hvad er dårlige prioriteringer? Og hvad gør man når man er ’done’?
Der er krav alle steder fra, forældre, skolen, lektier, venner, job. Det er svært at få tid til det hele. Man kan godt blive udmattet.
Når vennerne ringer
Hvordan Christoffer og Natascha prioriterer skolen på forskellige måder. Christoffer har svært ved at sige fra overfor vennerne. Normen er, at man ikke skal bryde sig om skolen.
Christian fortæller, hvordan det er, at have en bror der lider og konsekvenserne deraf. Hvilke tanker gør man sig, når storebror er lillebror?
Amanda og Natascha taler om tabuiseringen af at være stresset og presset i gymnasiet. Det er svært at indrømme, at man presser sig selv for hårdt.
Christian har meget at se til. Hans storebror er psykisk syg, og han føler stort ansvar for ham. Samtidig vil han gerne klare sig selv og har brug for at tjene penge. Det går ud over skolen, og det bliver man straffet for. En studievejleder hjælper ham.
Christian beskriver, hvordan man bruger forskellige venskaber til forskellige samtaler, og hvor vigtigt det er at være åben om sine tanker og problemer.
Unges egne råd
”På en normal uge føles det som om man ikke har tid nok til det man gerne vil, så må man jo prioritere. Jeg er blevet bedre til at sige fra over for mine venner. Før havde jeg en frygt for at miste mine venner, så jeg takkede ja til hvad som helst, men det bed mig i røven” - Christoffer 3.g
”Førhen tog jeg afsted selvom jeg var udmattet og egentlig bare havde brug for at slappe af derhjemme med en film, men jeg var bange for ikke at kunne deltage i snakken om mandagen. Nu har jeg valgt at prioritere skolen højere og så indimellem takke nej til byture” - Natasha 3.g
Når det er svært at nå det hele
Jeg kan ikke nå det hele. Jeg har dag til dag lektier og afleveringer, jeg vil gerne nå at træne, jeg vil også gerne være sammen med mine venner og min familie, og jeg skal passe mit fritidsjob. Hvad gør jeg?
Det spørgsmål stiller mange unge sig selv i gymnasiet. Formentlig er det første gang i dit liv, du for alvor oplever, at det kan være svært at nå alt det, du kan og skal.
Ingen forventer at du kan det hele
Lidt sat på spidsen kan man sige: der er kun de grænser, du selv sætter. Og ofte er det jo sådan, at vi først mærker vores grænser, når de er overskredet. Når vi har strakt os for langt. Det er helt almindeligt. Du er i gang med at gøre dig nogle vigtige erfaringer i forhold til tempo, mængden af opgaver du kan klare, hvad du skal sige ja til i forhold til dine venner og din familie. Bliv ikke forskrækket over, at du indimellem føler dig meget udfordret. Du går i gymnasiet for at lære. Der er ingen, der forventer, at du er ekspert og bare har styr på dit liv og din tid. Der er heller ingen der forventer, at du deltager 100 % i alting.
Hvordan kan jeg hjælpe mig selv?
Prioriter – hvad er vigtigst for dig
Det er umuligt at gøre alting godt hele tiden. Det er umuligt at være med alle steder hele tiden. Stress kan opstå, hvis du skal for meget, hvis du glemmer at holde pauser, hvis du nedprioriterer din søvn og glemmer at gøre ting, der er vigtige for din trivsel og dit humør. Når der er meget, du kan og skal, så prøv at spørge dig selv, hvad der er vigtigst og i hvilken rækkefølge? Ikke alt er lige vigtigt.
Planlæg din tid
Når man er under tidspres kan det være en god ide at sætte det, man skal, i system, så man genvinder overblikket og bedre kan vurdere, hvad man skal prioritere højt, og hvad man kan prioritere lavere. Lav et ugeskema, hvor du skriver dine lektier, dine opgaver, dine arbejdstider og dine aftaler ind. Vær realistisk i forhold til hvad du kan nå. Når man skruer op et sted, er man som regel nødt til at skrue ned et andet sted. Husk at prioritere ting, der gør dig glad med god samvittighed.
Husk at tanke op
Måske har du droppet alt det sjove, fordi din hverdag er presset? Når du skærer alt det sjove væk, blokerer du samtidig for vigtige energikilder. Dvs. alle de ting der kan hjælpe dig med at lade op, som skaber glæde og overskud i dit liv. Det er forskelligt, hvad der lader os op. For nogle er det samvær med venner og familie, for andre er det sport, nogle elsker at bage og lave mad, andre elsker at se film og serier. Og nogle lader sig op ved at game og lukke sig inde i sin egen boble.
Hvad giver dig energi og glæde
Spørg dig selv: ’hvad giver mig energi og glæde?’ Prøv evt. at skrive de ting ned, du elsker at lave. Tænk over om du giver dem nok plads i din hverdag? Om der er en nogenlunde fornuftig balance mellem pligter og fornøjelse? Nogen gange er det blot små justeringer, der kan gøre en forskel. Måske skal du bruge mindre tid på dine skoleopgaver, holde dig inden for det antal timer opgaven er sat til? Måske skal du sige nej til en familiefødselsdag i weekenden, selvom dine forældre synes, du bør tage med? Måske skal du springe en bytur over indimellem? Velvidende at du IKKE mister dine venner af den grund.
Hjernen har brug for pauser
Pauser har intet med dovenskab at gøre. Pauser er fuldstændig afgørende for, at du har det godt, og kan klare dine opgaver. Pauser er med til at give dig overblik, skabe ny energi og gøre dig glad og motiveret. Mange voksne har efterhånden lært, at pauser ikke længere kommer af sig selv. Når man har travlt, er man nogle gange nødt til at skrive en pause ind i sin kalender. Blokere nogle timer til ingenting, hvor man med god samvittighed kun skal lave lige det, man har lyst til.
Prøv at spørge dig selv, hvornår du sidst har holdt pause med god samvittighed? Kan du huske det? Hvordan var det, og hvordan havde du det bagefter?
Måske er du en af dem, der kalder dine pauser for overspringshandlinger? Måske er du en af dem, der taler hårdt til dig selv, og får dårlig samvittighed, når du 'spilder tiden'. Hvis det er tilfældet, så prøv at overveje om dine overspringshandlinger faktisk bare er tiltrængte pauser, der tjener et godt formål i forhold til dit velbefindende og dine evner til at klare alt det, du skal?
Pausereglen 50/10
Det nytter ikke noget at læse tre timer i træk. Og ingen har gavn af at sidde oppe hele natten og forsøge at lave lektier.
En god pauseregel er at arbejde koncentreret i 50 minutter og så holde 10 minutters pause. For nogle fungerer det bedre med 25 minutters arbejde og 5 minutters pause. Ingen har gavn af at forsøge at koncentrere sig i mange timer uden pause.
Venner er vigtige
Venner er noget af det bedste. Det er venner, der kan hjælpe, når man er under pres, det er vennerne, du ofte har det rigtig sjovt sammen med. Samtidig kan det også være (tids)krævende, hvis du har stor vennegruppe, der skal plejes, og som ofte lokker med mange fristelser. Se evt. filmen med Christoffer og Natasha. Øv dig i at være ærlig over for dine venner, fortæl dem, hvis du føler dig presset. Ofte vil dine venner kende til også at have det sådan. Tal med dem om, hvordan I kan hjælpe hinanden. Det er motiverende, når man har nogle at læse lektier med. Tal om hvordan I kan hjælpe hinanden, særligt i de hårde perioder med store opgaver eller eksaminer.
Kan du mærke når du har sovet godt
Når man har travlt, når der er mange ting, man gerne vil, så er det fristende at stjæle tiden fra søvnen. Du kender sikkert Gillis sang; Tidligt op, hvor han i omkvædet synger; sent i seng og tidligt op. Måske har du også hørt nogen sige, at man kan sove, når man bliver gammel? I vores kultur er der nærmest prestige i at sove lidt, det er også en måde, hvorpå man kan signalere, at man lever intenst, og at man har et spændende liv.
Det er bare med søvn, som det er med pauser. Søvn gør dig glad, søvn styrker dit immunforsvar, din hukommelse, søvn renser din krop og dit hoved. Søvn bygger dig op.
Kan du huske sidste gang du vågnede op frisk og udhvilet? Hvordan var det?
Ud i luften
Uanset hvem man er, og hvad man kan lide at lave, så er der nogle gode leveregler, som er værd at huske på. Det er godt at få lys og frisk luft. Lys og bevægelse forøger dit velbefindende, lys og motion er både depressions og angstreducerende. Måske kan du lide at træne, så skal du bare fortsætte med det. Hvis du er en af dem, der ikke bryder dig om træning, så gå en tur i stedet for. Måske skal du bare gå hjem i stedet for at tage bussen? Måske skal du cykle? Find ud af hvad du kan bedst kan lide og vær opmærksom på, hvordan du får din daglige dosis lys og luft.
Tal med dine studievejleder eller en sød lærer
Bed om hjælp til at lægge pauser ind i hverdagen. Tal om hvordan du bedst prioriterer i dine opgaver. Tal om hvad der er realistisk at nå. Tal om dine forventninger til din egen ydeevne, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du passer godt på dig selv.
Her kan du få hjælp udenfor skolen
studenterrådgivningen.dk
Studenterrådgivningen(henvender sig fortrinsvist til unge på de videregående uddannelser, men hjemmesiden har samlet en række råd og anbefalinger, som også er relevante for unge i gymnasiet.
Det gode studieliv
Af Thomas Pape. Stressrådgiver.
headspace.dk
Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til unge op til 25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.
Tjek det ud og se om det er noget for dig.
Du kan starte med at læse andre unges historier eller ringe til det nærmeste headspace.
Se kontakt info her.
girltalk.dk
Denne side er et frirum til unge piger op til 24 år, som har brug for en at tale med. På Girltalk.dk har du mulighed for at få luftet både de svære tanker og følelser, men også glæderne og succeserne.
Du kan chatte her.
SMS’se og få anonym rådgivning på 8900800
mitassist.dk
På Mit Assist kan du skrive med andre unge om emnet. Du stiller et spørgsmål, du får et assist: mitassist.dk
dr.dk/tvaers
TVÆRS er et DR P3 radioprogram, hvor du både kan lytte og læse om andre unge, der fortæller om deres problemer, og får råd og vejledning. Du kan høre det både som podcast eller søndag aften kl. 20. Du kan skrive til teamet bag TVÆRS i facebookgruppen.
Du kan også skrive ind på tvaers@dr.dk
psykiatrifonden.dk
Hos Psykiatrifonden er de vant til at tale med unge om de forskellige problemer. Du er anonym, og samtaler er gratis.
Du kan ringe og tale med en fagperson på Rådgivningen tlf: +45 39252525. Du kan tjekke åbningstider på hjemmesiden.
Du kan også chatte med en rådgiver på chatten.
Samtaler med psykolog via Sygesikringen
Du kan få en henvisning til en psykolog hos din egen læge, hvis du har problemer indenfor disse områder.
Din læge vil vurdere dette, og hvis du får en henvisning, skal du være opmærksom på, at der er en del af udgiften, som dine forældre eller du selv skal betale. Den er dog langt mindre, end hvis du går direkte til en privatpraktiserende psykolog.
Den læges kontakt info står på dit gule sygesikringskort.
Du kan finde en psykolog her.
Samtaler med psykolog, stress-coach eller psykoterapeut med egenbetaling
Du kan også vælge selv at betale fuld pris for samtaler med en psykolog eller stresscoach. Eller måske få dine forældre til at hjælpe med betaling.
Har du eller din familie en forsikring
Nogle familier har en sundhedsforsikring eller andre typer forsikringer, såsom indboforsikring eller ulykkesforsikring, som giver adgang til gratis psykologsamtaler.
Natteravnene
Du kan altid tage kontakt til Natteravnene, når du er i byen eller ude i nattelivet (voksne i gule frakker). Natteravnene er der for dig, hvis du har brug for en snak eller en hjælpende hånd. Natteravnene er typisk på gaderne i weekenden, men du kan også møde dem til byfester eller andre større begivenheder i dit lokalområde.