Bliv klogere på mobning

- og få redskaber til at håndtere mobning

Af Dorthea Poppe Rasmussen

Fra Mobbeland.dk / Livsmodlab.dk / LifeMap

Mobning går ud over ALLE i klassen

Når de fleste tænker på mobning tænker man automatisk på 'The Good Guys' og 'The Bad Guys'. Men mobning er et resultat af flere begivenheder og betingelser, og kan ikke reduceres til, at nogle mennesker er gode, og nogle er dårlige, selvom det ofte fremstilles sådan i film, bøger osv. Mobning er en svær ting at få øje på for de fleste, og derfor kan det være nemmere at kigge efter mobbende stil eller mobbekultur i klassen. Under afsnittet 'Har din klasse mobbekultur', findes nogle tegn, som du/I kan holde øje med.

De færreste tænker over, at ALLE er ramt i en mobberamt klasse, når mobning flytter ind. Moral-nedsmeltningen går i gang, og den gode stil kommer under pres. Tonen kan være hård og ramme som piskesmæld og mavepustere ud i klasserummet, og få selv den stærkeste til at blive lille, hvis mobbeskytset retter sig mod ham eller hende. Der kan også være en hverdagskultur, hvor man fx griner og kommenterer negativt på hinanden, når man siger noget i timerne. Foragt og ydmygelser er blevet til hverdag, og skole-glæden kan være lav for flere i klassen – ikke kun de mobberamte. For ikke selv at blive ramt, hopper mange med på udstødelsen. Men det handler ikke om onde mennesker, når mobning og foragt folder sig ud. Det handler om at klassen er under seriøst pres på flere fronter. For at genfinde værdighed og god stil i klassen, skal både lærere og elever hjælpe aktivt til.

Pres, spændinger, ubehag og frygt for selv at blive ramt af udstødelsen får et godt greb i klassen. Fokus flytter sig fra undervisning, faglighed, og skoleglæde. Når en mobberamt klasse ikke får hjælp til at genfinde sit gode fællesskab med værdighed og ligeværdig respekt, kan de unge gå videre ud i livet med rygsækken proppet med erfaringer med foragt og dysfunktionelle fællesskaber OG mangle troen på, at det kan være anderledes.

Det er skolens ansvar at sikre, at alle klasser på gymnasiet får en god start, og får vedligeholdt fællesskabet og den gode stil både i undervisningen, frikvarterer, fritiden og på de sociale medier. Skulle mobning alligevel få fat i klassen undervejs, er det ligeså skolens ansvar at sikre, at klassen og de unge igen finder det gode fællesskab, og får tillid til deres videre færd i livet sammen med andre mennesker.

FAKTA
Vi ved fra forskning, at der ikke er noget fænomen, der mere præcist forudser en senere psykiatrisk diagnose end netop mobning.
Dvs. at i en gruppe voksne med psykiatriske diagnoser vil rigtig mange af dem have været involveret i mobning i barndommen
(Tine Basse Fisker, Ph.D)

FAKTA

I en folkeskoleklasse med 24 elever vil 3 elever blive mobbet

I 2011 svarer 12,8 % af de danske skolelever, at de bliver mobbet
Kilde: 50 skoler knækker mobbekurven

I 2009-2010 svarer 12,9 % af de danske skoleelever på Vestegnen, at de bliver mobbet (ja, meget – 2.1 % / ja, lidt – 10,8 %)
Kilde: Vestegnsundersøgelsen, Exbus, DPU

Når en klasse er under pres

’Mobning skyldes ikke onde børn eller unge, men onde mønstre’. Med onde mønstre menes, at klassen er under pres både udefra og indefra, og derfor opstår der særlige måder at være sammen på, der skal lette det pres. En slags pres kan for eksempel være den usikkerhed, der er helt naturlig, når man som ung skal finde sine ben i en helt ny klasse sammen med 25-30 andre, der ofte også er helt nye for hinanden. Samtidig skal den unge finde ud af at være gymnasieelev og navigere rundt i en ny verden med ukendte forventninger og krav fra en lang række nye lærere. Alt dette kan gå vældig godt. Men det kan også gå vældig skidt, og hvis klassen ikke får hjælp fra skolen og lærere til at bygge fællesskabet op, kan det ske, at man i stedet får skabt en slags fællesskab ved, at nogen finder sammen om at mobbe.

Alle i klassen kan risikere, at blive den mobberamte. Og for selv at undgå at blive udstødt, latterliggjort, grinet af, vendt øjne af, ikke regnet for noget, svinet til på de sociale medier, eller fuldstændig ignoreret på de sociale medier - you name it.. Ja, så mobber man med. Selvfølgelig er det ikke alle, der mobber med. Nogle vælger at se passivt til, andre at vende sig væk, og andre igen at gå aktivt imod mobningen.

I videoklippene her på LifeMap.dk eller i appen LifeMap kan du se, hvordan Julies klasse havde mobbende stil, og du kan også høre hvad Fabio gjorde for at gribe ind overfor mobning af en kammerat. Man behøver ikke være bedste venner for at gribe ind overfor mobning – man går jo i den samme klasse, hvor ALLE HAR RET TIL AT VÆRE OG HAVE ET GODT SKOLELIV MED SINE KLASSEKAMMERATER.

Forskning i klasser med mobning afslører, at alle i klassen er ramt på forskellige måder, når mobningen flytter ind:

Ensomhed og angst eksisterer BÅDE hos den, der er udsat for mobning OG hos andre elever i klassen.
Eleverne fortæller, at de oplever sig mere alene, de oplever at være bange og ikke at kunne lide skolen.
De, der mobber, føler oftere skolelede. De bryder sig ikke om at deltage i undervisningen og heller ikke om deres lærere. Men de synes, de har et godt forhold til deres klassekammerater. (Kilde: ExBuS / DPU)

Når den mobberamte får skylden for mobning

Når en klasse rammes af mobning, kan det være rigtig svært at få øje på. Både for klassekammeraterne og for lærerne. Det kan endda ske, at den mobberamte selv får skylden for mobningen, fordi lærere og eleverne synes at personen selv er skyld i at blive udstødt af fællesskabet. Det kan du læse om i historierne nedenfor.

Therese svarede igen

For eksempel Therese, der SÅ mange gange har oplevet at de andre i gruppen vender øjne, når hun siger noget. Og klassekammeraterne efteraber hende med grimasser og griner, hver gang hun siger noget i timerne. Nu er der gået et halvt år med det, og Therese siger ikke længere noget i timerne, og hun vælger at arbejde alene, når klassen skal arbejde i grupper. På den måde undgår hun de smertefulde oplevelser af dagligt at blive ignoreret og gjort til grin. De synes tydeligvis, at hun er mærkelig og dum, og det er hun også selv begyndt at synes. En lærer har talt med hende om, at hun ikke skal være selv-udstødende. Therese blev vred og svarede igen, og det blev læreren ret sur over, så nu regner Therese med at få dårlige karakterer i lærerens fag.

Niklas havde aldrig lært det sociale pga. mobning siden 3. klasse

Niklas var blevet mobbet siden 3. Klasse og da han i mange år havde fået nægtet adgang til de andres fællesskab med slag og hånlige ord, var han ikke så god til det sociale. Niklas følte sig ikke så sikker på noget som helst, heller ikke sig selv. I gymnasiet blev det ikke bedre, da de andre synes, han var kedelig og bare fulgte med, uden selv at have noget holdninger. Desuden blev han aggressiv og ville slås, når han blev fuld, så efter et stykke tid, blev han ikke længere inviteret med ud. Èn af pigerne havde lidt ond af ham, men da de andre piger tydeligt gav udtryk for, at de synes det var mærkeligt, at hun talte med ”Klamme Niklas”, gik der ikke længe, før han igen sad alene. Et par lærere spurgte, om han var okay, og Niklas nikkede, som han plejede. Lærerne konkluderede, at Niklas nok bare være en lidt anderledes fyr, der helst ville være alene. Men havde de spurgt Niklas, ville de have fundet ud af, at det bestemt ikke var tilfældet.

Mobning er et fællesskab bygget på frygt og foragt

Therese og Niklas havde som de fleste andre en stærk længsel efter at være en del af fællesskabet. Men i begge klasser fik de unge ikke hjælp af deres lærere til at bygge et godt fællesskab op med respekt og værdighed. I stedet byggede de unge deres eget fællesskab op med mobning, eksklusionsangst og foragt.
Lærerne opdagede aldrig mobningen, og tilbød ikke klassen den nødvendige hjælp til at erstatte foragten med respekt og værdighed. Men et fællesskab bygget på mobning er et fællesskab bygget på frygt og foragt. De unge er bange for selv at blive ramt af foragten og eksklusionen, og det får mange til at gå med på mobningen i stedet for at stoppe den.

FAKTA
Mobning er et erstatningsfællesskab. Når en gruppe ikke har nogle værdier at samles om, kan mobning være det ”kit” mellem de unge, der holder dem sammen.
Kilde: AMOK/Mobbeland, 2007

Har din klasse mobbekultur?

Er der én eller flere personer i jeres klasse der:

Ofte omtales negativt, kommenteres på og udstilles af bestemte personer – både når I er sammen, men også på de sociale medier
Er meget alene og ikke rigtig taler med nogen?
Som I synes er meget anderledes end jer – f.eks. væremåde, udseende, attitude - og at dette gøres til noget negativt?
Aldrig bliver valgt til i gruppearbejde?
Næsten altid er den sidste til at forlade lokalet?
Har meget fravær?
Sidder alene i frikvartererne?
Siger nej til fester og generelt afviser invitationer?
Virker lukket og isoleret og måske afvisende overfor jer?
Er usynlig: Hvis man spurgte om personen havde været i skole i dag, så ville alle ligne et spørgsmålstegn?
Har du lagt mærke til andre tegn..?
- hvis ja, så prøv at overvej om jeres klasse er mobberamt?

Måske oplever I nogle af de her ting i jeres klasse:

Man er bange for latterliggørelse. Men vant til, at det sker.
Moralnedsmeltning: man går med til ting i fællesskabet, som man ellers ikke ville gøre i andre sammenhænge, f.eks. at udstille, bagtale, lave rygter, udsætte udvalgte for forskellige foragtelige handlinger i skolen og på nettet.
Tonen kan være hård både face to face og på de sociale medier.
Når uretfærdige ting sker i klassen, holder man sig ofte tilbage og siger ikke fra.
Der hersker en rangorden på en negativ måde, som folk indretter sig efter.
Humor bruges ofte nedladende overfor udvalgte.
Der hersker et smalt spor for normer omkring alt muligt, og det er nemt at falde ved siden af.
Når nogen taler i klassen, er der hurtigt nogle der griner, kommenterer eller laver grimasser – det er en magtfuld vane, som folk har tilpasset sig uden at man griber ind.
Man er mere opmærksom på de andre elever, og hvad der sker blandt eleverne end lærerens undervisning = stemningen er anspændt og eleverne slapper ikke af.
Eleverne har ofte det indtryk, at klassen har et dårligt ry, og at deres lærere ikke bryder sig om at have dem.
Fraværet er generelt højt.
Skoleglæde er lav & skoletræthed er høj.
Hadeklassen: Lærerne kan ofte ikke lide klassen, og taler negativt om klassen på lærerværelset
'Godt det snart er overstået' hører man de unge i 3.g fortælle, i de klasser, hvor mobningen ikke er håndteret.

Kilde: Mobbeland.dk

Hvad kan gymnasiet gøre?

Mobning skyldes at fællesskabet er under PRES! Tænkt et øjeblik på, hvordan det er som ung at træde ind i en ny klasse, hvor ingen kender hinanden. Alle VIL gerne fællesskabet (med mindre de kommer fra en mobberamt klasse, som ikke fik hjælp. Så har de nok ikke de store forventninger). Men de her unge har ikke valgt hinanden ud fra fælles interesser eller den automatiske tiltrækning, som opstår mellem mennesker. Det her er tværtimod en situation, hvor folk placeres i en klasse af skolen, og herfra skal de finde en masse gode byggesten at bygge fællesskabet op af. Det kræver tit reflekterende og trænede tutorer og fællesskabsbevidste lærere til at hjælpe med en god tegning over hvor vi skal hen og som viser, hvordan man bygger en klasse her på skolen. De voksne viser vej, og de nøjes ikke med at sige det – de viser det hver dag i hver time. Også hvis det brænder lidt på, som det jo gør i en folk unge mennesker, som skal finde sig selv i livets stormvejr og uvejsomt terræn med alle mulige tænkelige udfordringer. Er de ved at glide lidt i svinget er der en venlig lærere eller klassekammerat, der lige giver en hånd. Og det gode fællesskab i klassen kommer sørme tit ud i stormvejr. Karakterpres i form af ”hvad fik du” kulturen, og ”du er din egen lykkes smed”, ”du overlever kun, hvis du får et ´højt snit, ellers bliver du ikke til noget, men ender som en taber, der bor på gaden resten af dit liv” -kulturen ånder hvert eneste medlem af fælleskabet i nakken. Pustene kan blive til voldsomme stormvejr, når den populære lærer skal på barsel eller pludselig bliver sygemeldt med stress. Nogle af de unge er i mellemtiden blevet skilsmisseramt i klassen, og andre har et alvorlig sygt familiemedlem. En tredje er lige blevet smidt ud af sine forældre, og en fjerde går rundt med et meget tung diagnose, som er ved at tvinge ham i knæ. Se det er det PRES vi taler om, og det er HVERDAG for mange klasser i dag.

Værdighed kontra foragt

Nogle af de solide byggesten til fællesskaber er værdier, der i praksis omsættes til handlinger i skolens hverdagskultur, lærernes undervisning samt de fællesskabende didaktikker.

Når læreren ser alle sine elever som undervisningsparate, og dermed reelt underviser og SER alle sine elever med værdighed, oplever eleverne sig taget alvorligt og inviteret med i undervisningen. Når læreren derimod udskiller og udstiller elever som hhv. De dygtige og de ikke dygtige – de engagerede og de uengagerede, de modne og de umodne, de robuste og de ikke robuste..så producerer læreren det, vi i mobning kalder ”FORAGT”, og dermed lægger læreren en solid grobund og vækstlag for mobning.

Et præcist eksempel på dette er i videoklippet med Amanda

Men mobning er ikke lige til at genkende for alle. Spørger man ham eller hende den populære, som altid tør række hånden op og kan tiltrække alt og alle, vil han måske svare, at han går i en superfed klasse. Hvis du i stedet spørger drengen, der sidder for sig selv, går alene i frikvarteret, og nødtvungent accepteres i gruppearbejde, vil han nok være knap så begejstret.

Mobning går hårdest ud over de mobberamte elever. Mobning kan være invaliderende for den mobberamte, og skabe store problemer ind i voksenlivet. Nogle får så svært ved at have tillid til andre, og isolerer sig på arbejdspladsen eller får intimitetsproblemer i deres kærlighedsliv.

Unge der mobber kan sagtens være gode kammerater

Når de fleste tænker på mobning tænker mange automatisk på 'The Good Guys' og 'The Bad Guys'. Men de, der mobber, kan jo sagtens være gode kammerater i andre sammenhænge end mobningen. Og de mobberamte kan også godt forsøge sig med mobning for selv at komme ud af den ulykkelige isolerede position.

Når klassen får hjælp til genfinde det gode fælleskab, kan de, der mobber, sagtens udvikle sig til rigtig gode rollemodeller for det gode fællesskab.

Hjælp til din klasse

Sæt ALDRIG fokus på skyld & skam

Når der konstateres mobning i en klasse, går søgningen efter mobberne automatisk i gang. Skyld og skam maskineriet går i gang. Nu skal man finde mobberne for at straffe. Det er en MEGET DÅRLIG STRATEGI! Årsagen er, at klassen i forvejen er så presset og proppet med eksklusionsangst, at det kan sætte panikagtige situationer i gang, og få mobningen til at eskalere og nu rette sig mod mobberne og en hel masse andre, der bebrejdes, at de har set passivt til. Men det har de jo netop, fordi de er voldsomt bange for selv at blive mobbet. Stop dig/jer selv og læs videre her.

Tydelig og værdig samtale med klassen, der skaber håb hos alle
– også hos mobberamte
Den studievejleder og lærer, som er involveret, tager en seriøs snak med klassen UDEN at udstille nogen eller nævne nogen navne. Hverken jeres, der har fortalt om mobningen, mobberne eller den eller de mobberamte. Og hvorfor ikke det?
Klassen er RAMT AF EKSKLUSIONSANGST! Det er alvor det her. Klassen er der, hvor den skal have kunstigt åndedræt, og det gøres kun ved at BETRYGGE KLASSEN. Ikke skubbe dem ude over kanten ved at forstærke frygten. Frygten skal nu lægges ned og erstattes med håb og redskaber fremført af en stærk og tydelig voksen, der holder fanen højt og siger ”VENNER, VI SKAL DÉN HER VEJ! – OG VI SKAL ALLE SAMMEN VÆRE MED! Nu skal I høre, hvordan vi gør det. Der er brug for os alle sammen i klassen, jer elever og os voksne. Sammen skal vi nok lykkes med at få den her skude på ret køl. VI har jo masser af erfaringer med, hvordan det IKKE skal gøre, og VI har masser af erfaringer med gode fællesskaber med plads til alle. Og det er de gode erfaringer, vi skal have fokus på nu, så vi kan skabe et sundt og godt fællesskab her i klassen – det fortjener vi som klasse.” (Læg mærke til at de voksne fortæller historien med sig selv inde i forklaringsbilledet – de peger ikke fingre af jer i klassen og siger det er jeres skyld det hele)
At sige navne er det samme som at indkredse skylden til nogle få, og der er mange, der har ansvar, når mobning har fået lov til at vokse sig stærk, herunder skolen og lærerne og klassen (og forældre).

Sæt i stedet FOKUS PÅ VÆRDIGHED
Nu er det tid til at skifte spor! Nu skal vi finde frem til, hvad jeres klasse er GOD til:

Hvad har klassen af erfaringer med et godt fællesskab?
Hvornår lykkedes I med at have en rigtig god oplevelse sammen hele klassen?
Var det jeres opstart i 1.g, eller var det en rejse, I var på? Eller noget helt tredje?
Tænk tilbage og skriv dem ned. Uanset hvor små eller kortvarige de situationer var med godt fælleskab, er de værd at skrive ned.
Er der nogle timer med bestemte lærere, hvor I viser bedre stil, og hvor mobningen ikke sker eller kun sker en gang i mellem?
Hvordan kan det være tror du/I? Hvad er det klassen lykkes med i de situationer?
Hvad er det I/du OGSÅ kan i klassen - ud over at lade den mobbende stil få plads nogle gange? Husk fokus på det positive.
Når du/I har fået nogle gode erfaringer og historier frem, snakket om dem sammen, og skrevet dem ned, er vi ved at være der, hvor vi skal være, til at tage næste skridt.

Næste skridt – at erkende at klassen også kan finde ud at være THE GOOD GUYS
Vi skal nu i gang med at gøre den gode stil til hverdag.
Den gode stil skal vi bruge til at genopbygge fællesskabet, og når den mobbende stil viser tænder indimellem, for det vil den nok gøre. Vanens magt er stor.
Klassen og lærere laver i samarbejde Klassens gode stil eller Code of Conduct, som er måder, vi er sammen på i hverdagen i undervisningen, debatter, fremlæggelser, gruppearbejde, frikvarterer, sociale medier, og sociale arrangementer. Hvad vil vi gerne bestræbe os på? Hvilke værdier synes vi er vigtige at have med i vores hverdag?
Hvordan kan de værdier blive til konkrete handlinger og måder vi er sammen på?
Og vigtigt: Hvad kan lærerne gøre for at sikre at jeres gode stil / Code of Conduct kan blive hverdag? Lærerne skal på banen og lave meget mere struktureret undervisning og gruppedannelser, som har fokus på samarbejde og hjælpsomhed.

Piger er ikke spor ondere end drenge

Ofte tales der om at piger er mere ondskabsfulde og ”de værste”. Men sådan er det ikke. Drenge kan sagtens rotte sig sammen og sladre, bagtale, skabe rygter, grine og ydmyge, skrive ubehagelige kommentarer til billeder på insta eller svine hinanden til på Counterstrike eller Battlefield, slå, og sparke, ødelægge andres ejendele osv. Forklaringen på denne myte om piger og drenge er nok, at piger er underlagt en masse forventninger om at være søde og gode, mens drengekulturen helt automatisk får lov til at indeholde mere vildskab og udageren. Derfor må piger også finde en mere stille måde at mobbe på. (Helle Rabøl Hansen, PhD, DPU)

Støt de, der mobber, til at vise socialt ansvar

En god snak med de unge, der er aktive i mobningen kan fokusere på flg:
Da klassekammeraterne ofte ser dem som stærke og måske også som populære, har de et særligt socialt ansvar for at være gode rollemodeller. Det vil sige, at de bliver dem, som de andre pejler efter. Derfor skal de også være med til at identificere helt konkret, hvad de kan gøre for at skabe godt fællesskab for alle i timerne, under klasse debatter, i gruppearbejde, under fremlæggelser, på de sociale medier, ved sociale sammenkomster.
Når I sammen har drøftet nogle konkrete forslag og ideer frem, rundes samtalen af med det vigtige spørgsmål fra lærerne: Hvordan kan lærerne hjælpe de unge med dette? Hvad kan lærerne gøre, som kan støtte disse tiltag fra elevernes side? På den måde får eleverne og klassen langt bedre betingelser for at få succes med deres gode bestræbelser?

Hvis skolen vælger skyld & skam vejen
Ja, så har vi nogle mobbere, der måske bliver sendt hjem med en skideballe og uden ordentlig forklaring. OG her misser vi den afgørende chance for at disse unge opnår ERKENDELSE af, hvad der egentlig er sket. Voksne går ofte ud fra, at den måde de selv har lært at gøre ting på – det vil sige i dette tilfælde at straffe sig ud af mobningen – også har den ønskede effekt på de unge. Dette er en ALVORLIG FEJL at begå fra de voksne ansvarliges side.

De her unge er sandsynligvis megafrustrerede og godt på vej til at bliver endnu mere vrede på det hele. Deres tillid til de voksne har sandsynligvis lidt nogle alvorlige knæk. Så vi har nu hældt benzin på mobbebålet, og de sociale medier og sms´erne til klassekammeraterne koger over med mobning og eksklusionsangst. Godt gået voksne – I har netop lagt voldsom afstand til dem, som I er 100% afhængige af til at stoppe mobningen – alle eleverne. Og desuden har de voksne givet dem en kedelig lærestreg: man går ikke til de voksne med mobning – de voksne gør det nemlig MEGET VÆRRE!
Skyld og skam vejen kan derfor IKKE anbefales!

Når skolen og lærerne ser sig som en del af forklaringsbilledet på, at mobningen har vokset sig stærk i klassen, kan lærerne selv opleve deres egen store betydning fremfor at føle og opleve sig magtesløse overfor overgrebene. Lærerne kan få enhver klasse på ret kurs igen!

Længsel efter at lave sjove ting sammen
Gymnasietiden er hårdt arbejde for de fleste, både fagligt og personligt, og et godt fællesskab med humor og hjælpsomhed kan være en kæmpe hjælp til at lette presset.
I klasser med mobning er der ofte en længsel efter et godt fællesskab, hvor man har det sjovt sammen i hverdagen, snakker med alle, hjælper hinanden og arbejder sammen på kryds og tværs. Når man går de her klasser lidt på klingen efterlyser de at lave flere ting sammen i fritiden, gå i byen eller i biografen sammen. Din klasse kan sagtens nå dertil, hvor stemningen er positiv, og folk er glade for at være sammen. Hvor det er helt naturligt at invitere alle med, og at man kan række hånden op i timerne og sige, hvad man har på hjertet uden at være bange for andres reaktioner.

Få mere viden kontakt: Dorthea Poppe Rasmussen, Mobbeland.dk

Unges egne råd

Vi har jo alle sammen et eller andet
"Når man tænker efter, har vi alle sammen ét eller andet..jeg får svedige hænder og fødder, Frida bliver ildrød i hovedet hvert andet øjeblik, Katrine er spiseforstyrret og tyk og har mega komplekser over sin krop – okay, det har vi faktisk allesammen - Philip har en diagnose hvor han har tics og siger virkelig mærkelige lyde, August er usikker pga. sin dominerende far, Mahmoud har en tarmsygdom, hvor han tit ikke kan komme i skole..og ja, vi ved bare de ting om hinanden.. og jeg tror bare det gør noget godt" - Nina, 2.g

Meld ingen ud af fællesskabet
"Man skal ikke melde folk ud ved f.eks. at sige 'når hende der siger ikke noget, så gider vi ikke have hende med' – folk skal have tilbuddet hver gang" - Isabella, 3.g

Invitér folk over – men tag det i deres tempo
"Det er vildt vigtigt at invitere hinanden, men også tage det i personens egen tempo. Hey har du lyst til at være med herovre?" - Fabio, 3.g

Sig godmorgen til alle
"Det tog lang tid at forstå, vi havde mobning i vores klasse. Men altså, vores studievejleder og teamlærere bad os om, at finde frem til nogle ting, som vi ville gøre anderledes allerede fra næste dag. En af tingene var at sige godmorgen til alle. Vi var 3 drenge og 2 piger, der aftalte at gå foran. Det var lidt akavet i starten. Vi gjorde et stort nummer ud af at sige godmorgen til alle, og folk begyndte at synes, det var sjovt. Og de to, der var helt udenfor i klassen, grinede med. Det var ret cool at se, at vi kunne opnå det, ved at gøre så lidt" - Milan, 3.g

Hjælp hinanden, del noter, spørg IKKE om karakterer
"Noget af det vigtigste i gymnasietiden er det sociale fællesskab. Det er klassekammeraterne som gør, at man kan stå op på mørke januarmandage i 2.g, hvor skoletrætheden melder sig. Hjælp hinanden, del noter med hinanden, men lad være med at tage æren for jeres klassekammeraters arbejde. Det skader både det sociale og det faglige fællesskab. Lad være med at spørge til jeres klassekammeraters karakterer blot for at få lov til at fortælle om egne 12-taller. Det skaber splittelse og presser dem, der i forvejen kæmper for at følge med" - Clara, 3.g

Tænk over hvad du sender rundt
"Det er ikke alle der tager sig lige godt ud på billeder. Heller ej er det alle der kan lide at få taget billeder. Derfor er det vigtigt, at man tænker over hvad man sender ud. Ville man selv være glad for at være den på billedet? Vi er forskelligt indrettede og har forskellige grænser. Alle kan se mærkelige ud sommetider, men det er ikke alle, der er glade for at blive grinet af" - Andreas, 25 år

Hold en fest
"I min klasse var vi 30 med samme studieretning. Klassen var delt i kliker og kun få talte sammen på tværs af dem. Det ville blive hårdt, hvis ikke det ændrede sig, så jeg besluttede at holde en fest. Jeg oprettede en begivenhed på fb og inviterede klassen. Først svarede næsten ingen, og jeg blev nervøs for om det blev til noget. Jeg snakkede med min mor og besluttede at oprette en deadline for tilmeldingen, for jeg skulle købe ind. Straks kom der gang i notifikationerne, og det endte med at festen blev en kæmpe succes. Hele klassen deltog og i dag har vi nok det bedste sammenhold på skolen" - Karl, 2.g

Bed om hjælp med det samme
"Selvom man er bange for at det dårlige retter sig mod én selv, er det vigtigt at reagere med det samme. Man kan kontakte teamlærere, studievejleder og ledelsen og bede om hjælp" - Julie 3.g

Beslut jer for at være åbne i stedet for at dømme hinanden
"Når der er konkurrence i klassen og man går og måler sig med hinanden hele tiden – og DØMMER hinanden, så er det virkelig svært at tage det op i klassen selv. Men man kan starte med sig selv og prøve at stoppe med selv at bagtale. Men shit, det er svært!" - Lulu, 2.g

Hold øje med hinandens grænser
Isabella og Fabio, 3.g fortæller, at de er ret forskellige i deres klasse, men det fungerer når man er åben overfor det, og viser hinanden respekt ved at lytte, spørge og holde øje med hinandens grænser, så man ikke overskrider dem.

Klassens egen Code of Conduct
"Vi lavede vores egne ”code of conduct” om hvordan man er overfor hinanden og på de sociale medier. Elevrådet tog digital mobning op sammen med nogle unge lærere, der vidste mere om det, og det blev ret godt med en masse cases. Vi fik diskuteret og skrevet nogle gode ting ned, som hele gymnasiet skulle bruge fremadrettet" - Sune, 2.g

Lad være at grine med
"Vanens magt er stor. Men prøv at lade være med at grine med, når klassen gør som den plejer, nemlig at grine og abe efter de samme elever hver dag" - Nadim, 2.g

En personlig lærer
"Vores lærer inviterede os hjem til sig selv til middage og hygge, og der havde vi det faktisk sjovt sammen. Hun tog også fat på det i klassen ved at sige det, når det skete, fx når folk grinede så bad hun os med det samme om at stoppe. Det var ligesom bare blevet en vane, at vi grinede og kommenterede på hinanden. Men altså det gik helt klart bedre efter hun greb ind, og fordi vi respekterede hende så meget, som vi gjorde" - Hans, 3.g

Hold fast i den du er
"Man skal holde fast i dén man er, og de værdier man har. For det er sindssygt let at glide med på sladder og bagtalerier. I min klasse er det dét, der samler både drengene og pigerne, og hvis man vil være med i gruppen, så glider man ligesom ind i det. Fuldstændig som man ser på tv som i for eksempel Paradise... Men det forurener én, og man får sagt nogle ting, som man bare ikke mener. Især om aftenen kommer tankerne og så får jeg det SÅ dårligt" - Rebekka, 2.g

Unges fortællinger om mobning

"Der var en af pigerne fra min klasse, som ret ofte sad og stenede i timerne. Det blev der taget mange billeder af i det skjulte og sendt rundt til alle på snapchat, uden hun vidste det. De syntes, at hun så dum ud. Selvom hun egentlig var ret god i skolen, fik hun bare et ry som ”en der aldrig følger med” og hun blev kaldt ”steneren” på alle billeder. På den måde blev hun grinet af og faktisk fuldstændig isoleret uden overhovedet selv at kende grunden til det. Der var jo ikke nogen, der ville sættes i sammenhæng med ”steneren” og lade det smitte af på sig selv. Jeg ville ønske at jeg havde gjort noget ved det, fordi det var også en af grundene til, at hun ikke tog med på studietur. Hun følte sig simpelthen ikke tryg i vores klasse" - Bjarke, 23 år

"Folk talte om at, Alexander nok var homo. Det tror jeg personligt ikke, for til en fest kyssede han med en af de pæneste piger på vores gym. Han havde lagt et billede op på sin insta, hvor han så ret feminin ud. Drengene gik helt amok, og skrev alt muligt som faggot, klam og tripper bare på dig og sådan. De var virkelig lede. Mig og Cecilie synes det var synd, men vi var bange for at blande os, for de drenge er SÅ lede, og de holder sig ikke tilbage! Det blev bare værre og efter 3 timer var der sindssygt mange ubehagelige kommentarer. Ingen turde blande sig pga. de dér drenge. Så fandt vi ud af, at vi kunne skrive noget om, hvor sød han så ud i stedet for at provokere mobberne direkte. Vi var ret nervøse for konsekvenserne, men det hjalp, for pludselig var der flere, der gjorde det samme" - anonym, 2.g

"Det var helt klart tabu at tage mobning op i klassen. Folk klappede i og ingen vil indrømme noget. Vores lærer ville have sådan svesken på disken-agtigt. Folk var bange for at sige noget forkert og blive upopulær. Eller også vidste de det ikke, altså at der var mobning. Og hende der blev mobbet, synes selvfølgelig det var pinligt at blive udstillet som én, folk ikke gad være sammen med. Det var egentlig lidt mærkeligt, at ingen gad arbejde sammen med hende, for hun var ret sød, når man snakkede med hende og også dygtig. Det skal helt klart være skolen, de voksne, der tager det op, men ikke på den måde, som det blev gjort i vores klasse" - Sophie & Daniel, 3.g

Kilde: LifeMap

Se også her.
Her kan du finde materialer til at arbejde med mobning på flere måder. Vi bygger på filmklip fra dokumentarfilmen 'Løven Mads', kombineret med artikler, spørgsmål og gode råd til gymnasieelever, som vil undersøge og arbejde med mobning.

Cookies