Her kan du få hjælp

Preventing Drop out – et regionalt samarbejde mellem Skåne og Sjælland

Preventing Drop Out baserer sig på den viden, at det er svært at få skolelivet og ungdomslivet til at hænge sammen. De unge oplever at blive mødt med systemer fremfor mennesker. De unge efterlyser at vejledere er mere personlige i relationen til eleverne.

Viden center om fastholdelse og frafald - VoFF
På denne portal kan du finde materialer og erfaringer fra to store projekter om fastholdelse i ungdomsuddannelserne. VOFF – Videnscenter om fastholdelse og frafald og Preventing Dropout. Begge projekter har haft fokus på at undersøge årsager til frafald og udvikle metoder til forebyggelse. Det er lærere, vejledere og ledere, der har udviklet de fleste produkter på portalen i tæt samarbejde med forskere. Materialerne er udviklet med det mål at give inspiration og konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde med f.eks. klasserumskultur, sprogstøttende undervisning eller gruppevejledning.
Region Hovedstaden har givet støtte til begge projekter og Preventing Dropout er blevet støttet af EU-programmet Interreg IV A.

Preventing Drop Out
VoFF præsenterer en række tilgange, som kan være interessante at se og drøfte med sine kolleger.

Gruppevejledning - et eksempel fra Preventing Dropout
Dette er den fjerde film i Preventing Dropout - denne gang om gruppevejledning. Se filmen, hvor elever fra Tårnby Gymnasium & HF gennemspiller en gruppevejledningsession.

 Nutidens unge – Fremtidens vejledning
- Preventing Dropout
Hvad sker der, når vi laver vejledning, der i højere grad tager udgangspunkt i de unges behov? Få gode ideer til hvordan man som vejleder kan inddrage de unge og komme i gang med at udvikle nye vejledningsteknikker, der matcher de unge. Filmen præsenterer de erfaringer forskningscirkelen Fremtidens vejledning har gjort sig omkring vejledning. Det er den anden film fra Fremtidens vejledning. Den første film fortæller om, hvordan det er at deltage i en forskningscirkel. Forskningscirkelen er en del af projektet Preventing Dropout, der har fokus på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Klasserumskultur, motivation og ansvar
I Preventing Dropout har en gruppe lærere og en forsker arbejdet med elevcoaching, klasseledelse og hvordan man forbedrer klassemiljøet, så eleverne får bedre trivsel, bliver i stand til at tage ansvar og blive bedre til at lære. Filmen viser lærernes og elevernes oplevelse af forløbet. Der hører et inspirationshæfte med til filmen, som kan rekvireres ved at kontakte: voff@voff.dk eller på telefon: 3396 4077. Preventing Dropout er et interregionalt projekt bestående af ungdomsuddannelser fra hovedstadsregionen og Malmø og støttes af Region Hovedstaden og EU.

Preventing Drop Out peger på at samle de unge i grupper med andre unge, udvikle relationer og knytte bånd. Vejlederne kommer med organisatoriske ændringer, som tilgodeser de unges behov. Vejlederne er desuden organisatoriske arkitekter, som skaber relationer mellem de unge.

  

Redskaber til Lærer-elev relationen – Oplæg af Dorte Ågård

Forsker Dorte Ågård fortæller om Lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation – del 1 / 2 

1. videooplæg om emnet 'Lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation', af Dorte Ågård, Aarhus Universitet.

Lærer-elev-relationens betydning for gymnasielevers motivation - del 2 / 2
2. videooplæg om emnet 'Lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation', af Dorte Ågård, Aarhus Universitet.

  

Elevernes skoleerfaringer og lærerens personlighed er ifølge bogen 'Motivation' af Dorte Ågård de altafgørende faktorer i børnenes læring og motivation. Positive skoleerfaringer og oplevelser af at kunne magte egen læring styrker motivationen, og det er af stor betydning, at lærerne har skabt et godt forhold til eleverne, så de har lyst til at efterligne lærerne og den måde at arbejde på, som lærerne (og uddannelsessystemet) efterspørger.
Ifølge selvbestemmelsesteorier modarbejdes den motivationsfremmende indre-styring, hvis lærerne i for høj grad søger at forstærke læringen med incitamenter som karakterer, trusler, test, rangordning og hurtige, målbare resultater.
Voldsom ydre-styring fører til overfladelæring og fragmenteret viden, der hurtigt glemmes og udelukker dybdelæring.
Nogle af de løsninger, som Dorte Ågård peger på i forhold til lærernes afgørende betydning er bl.a. 'Det varme menneskelige ansigt,' der engang imellem siger 'er du okay?' 

Vejledere skal ikke kun være varme og empatiske – de er forbindelsesled mellem skolelærere og ledelse.
Lærerne inddrage de unge i forhold til deres uddannelse og være med til at pege på de ting, der kan få hverdagen til bedre at hænge sammen.
Samfundet udvikler sig hurtigt. Hvordan kan vejlederne gøre, så de unge føler sig mindre alene med det, som ungdomsliver og skolelivet byder på?
Det er ikke nok at give informationer og afholde individuelle samtaler. De unge kan selv søge informationer, men de kan ikke vide, at andre unge har det på samme måde med at få overblik og sammenhæng i et turbulent hverdagslivs med mange input og krav.

  

Hjælp til når unge eller klassen mistrives

- uro, utryghed, kliker, konflikter, manglende motivation, stort fravær.. har gymnasiet brug for nye eller andre redskaber?

www.livsmodlab.dk

Livsmodlab kan hjælpe dig med:

  • Forløb med mistrivsel i klasser.
  • Redskaber til at håndtere mistrivsel og samtaler med unge – både individuelle og i klassen.
  • Bliv trænet i greb, øvelser og didaktikker til bedre trivsel og øget skoleglæde.
  • Lær at skabe tryghed og gode relationer i klasserummet og få skabt en godt trygt miljø, hvor man tør række hånden op, og de unge får større skoleglæde.
  • Lær at håndtere uro og dårlig stil i klassen, og få vendt utryghed og frygt om til en tryg klasse med god debat stil og plads til forskellighed.


Dorthea Poppe Rasmussen, som har udviklet appen LifeMap fra ide til projekt, og skabt indholdet i LifeMap har mangeårig erfaring med at få vendt mistrivsel til trivsel.

  

Hjælp til mobberamte klasser eller mobberamt skolekultur – også digital mobning

www.mobbeland.dk

Få hjælp til mobberamte klasser eller klasser med mistrivsel. Mobbelands konsulenter er helt fremme i feltet med viden, praksis og håndtering af mobning og digital mobning.

  • Bliv trænet i at håndtere mobningen i hverdagens undervisning.
  • Få greb, øvelser og didaktikker til bedre trivsel og øget skoleglæde.
  • Vi hjælper også skoler til at lave digitale spilleregler i tæt samarbejde med elevråd og studievejledere.
  • Uddannelse af antimobbekonsulenter.


Film og undervisningsmaterialer om mobning

www.rummelighed.org

På sitet findes filmklip og tekster produceret til gymnasieelever, som kan bruges som debatstof i klassen, i elevrådet eller til en SRP-opgave om mobning.

Se case her

  

Kom på kursus og lær om ensomhed

www.projektnetwerk.dk


Netwerk – et projekt om at skabe god klassekultur og udbrede viden om ensomhed
Handler om at skabe stærke fællesskaber og god klassekultur og udbrede viden om ensomhed til unge på ungdomsuddannelser, for på den måde at forebygge ensomhed blandt eleverne. Det er skolens lærere, der kommer på kursus i fællesskabelse og ensomhed, og hvis I ønsker, at jeres skole kommer med i Netwerk, skal I henvende jer til skolens ledelse.

 

Min barndom i helvede - dokumentarfilm med Lisbeth Zornig

www.udsatteundervisning.dk

Redskaber til blive klogere på udsathed, spotte udsathed, og håndtere udsathed.
Udsatteundervisning.dk er et undervisningsmateriale baseret på dokumentarfillmen “Min barndom i helvede”. De nye film indeholder optagelser, der ikke er med i dokumentaren.
Undervisningsmaterialet er lavet i fire forskellige versioner der passer til målgrupperne lærere, pædagoger og studerende - socialrådgivere og studerende - elever i de ældste folkeskoleklasser og på ungdomsuddannelser samt udsatte unge.

  

CeFU – Center for Ungdomsforskning

Forskning af høj kvalitet - forskning der gør en forskel
Center for Ungdomsforsknings livsnerve er kontakten til verden uden for universitetet. Forskningen sker i tæt samarbejde med medlemmer af CeFU, med organisationer, ministerier og andre enheder med kontakt til unge. Samtidig er vi et forskningscenter på et universitet med høje standarder for den viden, vi producerer.

I et samfund inddelt i sektorer, går CeFU på tværs. Vores primære fokus er de unge og deres perspektiv på det, vi undersøger. Dernæst er det intentionen at komme rundt om ungdomslivet, som det ser ud i dag. Vi kalder det et 360 graders ungeperspektiv og tilstræber at undersøge problemstillinger på tværs af livsområder, uddannelser, lovgivninger, videnskabelige discipliner, ungdomsliv og meget mere. Samtidig er det vores ambition med forskningen at være med til at gøre en forskel for unge i dag og i fremtiden.

Det er CeFUs opgave at fremme interdisciplinære undersøgelser af unge med henblik på at skabe bevidsthed og forståelse af emner, der påvirker de unges liv.

Her kan du finde CeFU´s publikationer.
 

Ungdomsbureauet

www.ungdomsbureauet.dk
 
Ungdomsbureauets vision er at medvirke til at skabe den mest samfundsengagerede generation af
unge i danmarkshistorien. Vores mission er at engagere flere mere og skabe ny viden og debat om unges muligheder og livsvilkår gennem mødet med unge. Vi vil sikre unge muligheder for at komme til orde og for at få indflydelse. I samfundet bredt, i den offentlige og politiske debat og i unges lokale miljøer. De muligheder skaber vi gennem events, happenings, workshops, analyser og undervisning – alt sammen for, af og med unge som de vigtigste aktører.

Her kan du se relevante udgivelser fra Ungdomsbureauet.