Det Sociale Enzym
Den 1. november 2012 blev projekt Det sociale enzym sat i gang. Drivkraften og igangsætter var daværende adm. Direktør for KAB Jesper Nygård. Jesper er siden blevet adm. Direktør i Realdania.
Jesper Nygård er som bekendt også en del af FSAs bestyrelse, og vi har valgt at arbejde videre ud fra Jespers visioner om, at vi I kernen af vores samfundsmodel har vi et "socialt enzym", som er et vigtigt tandhjul inde i det store samspil mellem marked, civilsamfund og den offentlige sektor. Det sociale enzym bygger på, at vi alle tager et større ansvar.
"Det sociale enzym" er tankerne om, hvad der kan gøre os alle til medskabere af velfærd og ikke bare forbrugere af velfærd. Et indspark i samfundsdebatten om, hvordan vi skaber et velfærdssamfund version 2.0. Det/de sociale enzymer er alle de frivillige sociale indsatser, som kan være med til at binde de tre sektorer sammen og gennem dette kan skabe mere velfærd for færre midler.
Nedenfor er tankerne bag "Det sociale enzym" visuelt illustreret:
Jesper skriver bl.a. i sin bog: ”Det faglige engagement og virkelysten finder derhen, hvor der er plads til det – i sprækkerne i vores samfund og imellem søjler, enheder og aktører – og altså derfor mellem sektorerne, fordi det er her regler og normer finder mulighed for at blive udfordret og ændret. Denne afgørende innovation og værdiskabelse opstår – måske først og fremmest – i samspillet mellem disse samfundsmæssige strukturer”.
”Vi skal lede efter koblinger til menneskers fulde engagement og energi. Her er nøglen til, at vi alle bliver medskabere af velfærd og ikke bare forbrugere af velfærd”.
Nedenfor er endnu et visuelt eksempel på hvordan "Det sociale enzym" kan se ud i praksis med konkrete eksempler fra den virkelige verden:
Du kan læse meget mere om Det sociale enzym her.