REMA 1000
I sommeren 2019 indgik Natteravnene og REMA 1000 i et partnerskab.
Partnerskabet består helt konkret i, at REMA 1000 støtter Natteravnene med 1 kr. for hver pose økologisk kaffe af virksomhedens eget mærke. Herudover har REMA 1000 doneret et større engangsbeløb til Natteravnene.
Formålet med samarbejdet er at sprede mere tryghed i nattelivet, og er et startskud til et større partnerskab, hvor Natteravnene og REMA 1000 i fællesskab vil arbejde for at sikre tryghed og glæde blandt unge mennesker i Danmark.
”Vi vil gerne støtte tryghed og trivsel for alle – både når de er på arbejde eller når de færdes i nattelivet. Derfor er et samarbejde med Natteravnene en oplagt vej at gå, da vi har et fælles ønske om at sikre gode oplevelser i sikre rammer,” siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.
”Vi vil gerne støtte tryghed og trivsel for alle – både når de er på arbejde eller når de færdes i nattelivet. Derfor er et samarbejde med Natteravnene en oplagt vej at gå, da vi har et fælles ønske om at sikre gode oplevelser i sikre rammer”
- Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.